Corona sætter skub i nethandel

Toner til printeren, sko og støvsugere er noget af det, flere vil handle på nettet

Se mere om hvordan du bedst beskytter dig mod falske tilbud og svindel, når du handler på nettet. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

Den forstærkede nedlukning på grund af corona sætter ikke overraskende gang i nethandlen.

Og der er kommet endnu mere turbo på interessen i januar, selvom december traditionelt er en travl måned på grund af julen, viser nye tal fra prisportalen PriceRunner.

Således er søgningen efter træningsudstyr, tøj og udstyr til hjemmekontoret - for eksempel blæk og toner til printeren - vokset markant i januar.

Også tv, mobiltelefoner, støvsugere og møbler er flere interesseret i at købe på nettet.

Teknologi Farvel kuffert - goddag mundbind

Der er mere end nogensinde fyldt på pakkehylderne de steder, hvor man fortsat kan hente en fysisk pakke. Mange henter også de varer, de har bestilt på nettet, direkte hos firmaet, der er handlet med. Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Der er mere end nogensinde fyldt på pakkehylderne de steder, hvor man fortsat kan hente en fysisk pakke. Mange henter også de varer, de har bestilt på nettet, direkte hos firmaet, der er handlet med. Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
 

Teknologi Betalinger afvises på nettet: Derfor sker det

Sulten er mættet
Derimod er sulten efter legetøj, spillekonsoller og bøger tilsyneladende blevet dækket under julesalget. Måske fordi det typisk er produkter, som vi giver hinanden i julegave.

Samlet er interessen for at søge efter produkter, man kan købe på nettet, ifølge PriceRunner steget med 49 procent, når man sammenligner de ti første dage af januar med de sidste ti dage før juleaftensdag.

Amazon ventes snart at indtage Danmark med mere end blot streamingtjenesten Amazon Prime Video. Foto: Clodagh Kilcoyne/Ritzau Scanpix Teknologi Advarer danske kunder mod Amazon

Her stiger interessen

Elektronik:

Webkamera: 124 procent

Stationære computere: 119 procent

Bærbare computere: 114 procent

Routere: 92 procent

TV: 66 procent

Printere: 61 procent

Skærme: 54 procent

Wearables: 50 procent

Grafikkort: 50 procent

Mobiltelefoner: 32 procent

Kilde: PriceRunner

 

Indendørs til hus og lejlighed:

Møbler: 136 procent

Støvsugere: 116 procent

Lamper: 40 procent

Køkkenmaskiner: 31 procent

Gryder og pander: 30 procent

Kaffemaskiner: 23 procent

Kilde: PriceRunner

 

Personlige ting:

Børnetøj: 211 procent

Babyudstyr: 137 procent

Dametøj: 136 procent

Sko: 94 procent

Herretøj: 51 procent

Kilde: PriceRunner

 

Aktiviteter:

Træningsmaskiner: 182 procent

Træningsudstyr: 74 procent

Kilde: PriceRunner

46 kommentarer
Vis kommentarer