David i retten: Apple fortalte aldrig om den 'brugte' telefon

Forbruger måtte selv finde ud af, at Apple havde givet ham en telefon med genbrugte dele som erstatning for en ny

David i retten: Apple fortalte aldrig om den 'brugte' telefon

Ekstra Bladet har talt med David Lysgaard om sagen, som har bragt ham i konflikt med Apple. Video: Heine Jørgensen

SENESTE: Dommen er faldet - Apple tabte

Tusindvis af danske forbrugere kan i dag rende rundt med en iPhone, der indeholder brugte dele - uden at de ved det.

Informationen kom fredag formiddag frem ved retssagen, som Apple har anlagt mod kunden David Lysgaard:

- Jeg fik aldrig besked fra Apple om, at de gav mig en telefon med genbrugte dele, forklarede han i retten.

Sagen kort

2011: David køber en fabriksny iPhone 4.

2012: Telefonen går i stykker, hvorefter Apple forgæves reparerer den. I stedet udleveres en ny telefon. Da det går op for David, at telefonen indeholder brugte dele, klager han først til Apple og senere til Forbrugerklagenævnet.

2013: Nævnet giver David medhold - han skal have 4399 kroner plus renter tilbage. Apple nægter at efterleve afgørelsen.

2014: Apple stævner David for at tvinge ham til at opgive kravet om at få sine penge tilbage.

2016: Sagen kommer for retten fredag 28. oktober. Her forklarer Apples chef for området, hvordan man har organiseret fabrikationen af telefonerne, som kunderne får i hånden 'som nye'. Apples advokat afslører også, at firmaet i årevis har indskrevet sin helt egen fortolkning af den danske købelov i de betingelser, man sælger produkter i Danmark på.

9. december 2016 klokken 13: Dommen afsiges - Apple har tabt, men ventes at anke til landsretten.

20. december 2016: Mod forventning opgiver Apple en anke. Firmaet har nu en dom imod sig og ingen lovlige argumenter for at blive ved med at udlevere telefoner med genbrugte dele under en reklamation i Danmark.

Fremover: Med dommen står købeloven i Danmark helt fast - men Apple og andre firmaer har fortsat mulighed for at påvirke politikerne til at ændre loven. Det kan ske med lobbyisme både her i landet, men også på EU-niveau.

LIVE: Nu går Apple i kamp mod David - og den danske købelov

Apple: Lige så god som ny
Telefonen, der skulle erstatte en ny, som fik i stykker, indeholdt netop en række ukendte, men brugte dele. Først da David fik mistanke om det og konfronterede Apples kundeservice, bekræftede de, at hans telefon skam ikke var ny.

David har allerede fået medhold i Forbrugerklagenævnet, der har beordret Apple til at give ham pengene tilbage for iPhone 4, der blev købt i 2011.

Men det nægter Apple og fører nu sagen for at få ret til at fortsætte med at udlevere produkter med genbrugte dele som erstatning for nye, der skal byttes under reklamationsretten.

SENESTE: Dommen er faldet - Apple tabte

Opdatering: Apples danske advokat oplyser, at det ifølge garantien på et år fremgår, at Apple har denne praksis. Davids telefon er dog under dansk reklamationsret på mere end et år og derfor ikke - ifølge Apple - omfattet af denne nedskrevne Apple-garanti.

Apple: Ingen kommentarer

Ekstra Bladet har mailet Apples nordiske PR-ansvarlige en række spørgsmål om Davids sag, men Apple udtaler sig af princip ikke til citat.

Af stævningen fremgår det dog, at Apple mener, danske forbrugere alene har krav på en iPhone, der fungerer - og ikke en ny som erstatning for en skadet, ny telefon.

Firmaet mener samtidig, at deres byttetelefoner med brugte dele som kamera, vibrator og anden indmad er lige så gode, driftssikre og kvalitetssikrede som en fabriksny.

Apple trækker kunde i retten i dag - utænkeligt at de vinder


Hvordan skal sagen med Apple tolkes - særligt når man er almindelig forbruger? Få et bud på et svar i dette videointerview mellem techredaktøren på Ekstra Bladet og MereMobil.dk.