Farvel Internet Explorer: Nu er denne browser størst

Microsofts mere end 20 år gamle browser mister tusindvis af brugere - i stedet vælger vi Googles Chrome og Apples Safari

(Arkivfoto: Andreas Szlavik)
(Arkivfoto: Andreas Szlavik)

Så skete det.

I april krydsede kurverne for brugen af browsere hinanden, så Microsofts Internet Explorer på computere nu er mindre udbredt end Googles Chrome-browser.

På blot et år har Microsoft mistet næsten 15 procent af sine brugere, mens Google i samme periode har vundet tæt på 16 procent flere brugere til deres Chrome-browser.

Overraskende udvikling: Nu er dette styresystem størst i Danmark

Ifølge Computerworld.dk er en del af forklaringen, at Microsoft selv støder brugerne fra sig ved at stoppe supporten på de fleste udgaver af deres ellers meget udbredte browser.

Og når det sker, vælger brugerne ikke den nyeste Microsoft-browser Edge, men skifter i stedet til Chrome og delvist Firefox.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Google dominerer mobilt
Hvis man måler på mobile enheder som tablets og mobiltelefoner, er Google i øvrigt endnu mere dominerende.

Her bruger 45 procent på verdensplan i dag Chrome, mens den indbyggede browser på iPhone, Apples Safari, står for snart 33 procent af alle brugerne.

Forklaringen er blandt andet, at Chrome som standard følger med på Android-telefonerne fra fx Samsung, Huawei og HTC, der samlet er de bedst sælgende smartphones i verden.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.