Fitbit under 1000 kroner: Træningsuret for begyndere

ANMELDELSE: Batterilevetiden på Fitbit Versa Lite tælles i dage fremfor timer

Fitbit Versa Lite forrest og Apple Watch Series 4 bagerst. Foto: iNPUT
Fitbit Versa Lite forrest og Apple Watch Series 4 bagerst. Foto: iNPUT

Fitbit virker måske som Benjamin i kampe om kundernes håndled, men det amerikanske firma sælger faktisk flere smart- og fitnessure end både Samsung, Huawei og endda Garmin. Kun Apple formår at sælge flere smartwatches end Fitbit.

En af årsagerne til Fitbits succes er sandsynligvis, at deres ure prismæssigt er mere tilnærmelige – og Fitbit Versa Lite er firmaets hidtil billigste smartwatch. Den lave pris betyder naturligvis, at der er skåret adskillige funktioner, men det er ikke nødvendigvis en dealbreaker, hvis du bare vil have et fitness-smartwatch til den lette træning, og kan undvære alle de vilde funktioner som de dyrere konkurrenter kan tilbyde.

Fitbit Versa Lite har det samme Apple Watch-lignende design som forgængeren Fitbit Versa, forstået på den måde, at det er kvadratisk. Det kan jeg personligt godt lide, da jeg endnu ikke har set en rund skærm udnytte pladsen fornuftigt. Der kan simpelthen være flere informationer på en firkantet skærm – og netop informationerne er vel årsag til, at man ikke køber et analogt ur?

Motorola dumper: Denne telefon skal du IKKE købe

Mest søgte:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Skærmen er på 1,34 tommer og giver uret en ret god størrelse til både kvinder og mænd. Der medfølger silikoneremme i både small og large, men uret kan også udstyres med helt traditionelle remme, hvis det foretrækkes. Versa Lite er en kende tykkere end Apple Watch Series 4, men ikke noget der generer, når man skal have jakken af. Designet er ret nedtonet med bare en enkelt knap på siden af uret.

Som det forhåbentlig fornemmes af billederne, er der intet at udsætte på samlekvaliteten. Til gengæld virker materialerne ikke, som om de er taget fra øverste hylde. Det gør uret meget let, men det virker ikke lige så robust som eksempelvis Apple Watch.

Jeg fik den hvide udgave til test, men Fitbit Versa Lite fås i tre forskellige farvevarianter, hvis du, som jeg, synes at den hvide er for fimset til en herrearm.

Uret har en fin størrelse til både kvinder og mænd. Foto: iNPUT
Uret har en fin størrelse til både kvinder og mænd. Foto: iNPUT
 

Artiklen er lavet i samarbejde med iNPUT

Fitbit har rod i fitness-tracking, og det mærkes. Versa Lite har et bredt udvalg af fitness-målinger, uden at det tager overhånd og bliver uoverskueligt. Versa Lite kører samme Fitbit-software som storebror Versa (FitbitOS).

Uret har optisk pulsmåler og tracker både løb, cykling, gåture, vægtløft (!), intervaltræning og løb på løbebånd. Derudover kan det tracke søvn – og da Fitbit Versa Lite har en imponernede batterilevetid på op til fire dage, så giver den funktion faktisk mening.

Som nævnt har Fitbit skåret på funktionerne for at få prisen ned. En af nedskæringer, der gør ondt, er manglen på lagerplads til musik. Sidste års Versa kunne rumme omkring 300 sange og kunne synkronisere offline-spillelister med både Deezer og Pandora. Versa Lite er helt tom for musik, så du må tage telefonen (eller MP3-afspiller) med, hvis du vil høre musik på løbeturen. Versa Lite har heller ikke GPS, så vil du tracke din rute, må du alligevel have telefonen med.

En anden væsentlig ting, der er fjernet i forhold til sidste års Versa, er tracking af svømning. Så har du tænkt dig at bruge uret i det våde element, så må du altså gå efter en anden løsning.

Samsungs nye ur banker de fleste

Et stærkt alternativ:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Selvom Fitibit har skåret i funktionerne, er kvaliteten af målingerne intakte. Min oplevelse er, at både pulsmåleren og skridttælling er helt på højde med andre smartwatches, jeg har testet. Jeg gik faktisk med Apple Watch Series 4 og Fitbit Versa Lite på hver sit håndled i en periode, og tallene var ret ens.

Alle de data, der samles under træning, sendes til Fitbit app’en på din smartphone. Jeg brugte den primært med en iPhone, men den fås naturligvis også til Android. Appen er overskuelig, selvom den indeholder pænt mange muligheder. Den lader dig også holde øje med måltider, vandindtag, vægt og – hvis du er kvinde – menstruationscyklus.

En ting, der dog ærgrer mig, er, at Fitbit ikke har lavet app’en kompatibel med Apple Health-systemet, da jeg normalt gemmer alle mine data der. Men man kan ikke få det hele.

Som smartwatch har Fitbit Versa Lite basale funktioner. Du får notifikationer på uret, når nogen ringer, eller hvis du får beskeder på sociale medier, ligesom du kan sætte alarmer og blive mindet om ting.

Verdens vildeste tv ruinerer dig

Et dyrt alternativ:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Det er også muligt at installere en række tredjeparts-apps på uret; eksempelvis fandt jeg både Philips Hue til at styre mine LED-pærer og en neddroslet version af Spotify, Spotify HR, der fjernbetjener Spotify på mobilen. Af de mere kuriøse kan nævnes SickScore, der advarer, hvis der er mange sygdomsudbrud i dit nærområde – i mit tilfælde 'Hovedstaden'.

Desværre er processoren i uret ikke voldsomt spændstig, så det hele føles en smule sløvt, men det er der en ganske god grund til: batterilevetiden.

Ligesom storebror Fitbit Versa fra sidste år har Versa Lite en imponerende batterilevetid på op til fire dage. Og det er ifølge mine erfaringer endda lavt sat; hvis uret ikke bruges til alskens løjer, så bliver det næppe et problem at klemme fem eller seks dage ud af en opladning. Til sammenligning skal man være heldig, hvis man kan klemme to hele dage ud af et Apple Watch.

Fitbit Versa Lite i USB-opladeren, som vi bestemt ikke er vilde med. Foto: iNPUT
Fitbit Versa Lite i USB-opladeren, som vi bestemt ikke er vilde med. Foto: iNPUT
 

Her er tastaturet til både spil og kontor

Mest søgte:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Der medfølger en USB-oplader, hvori uret kan placeres, men den er jeg ikke begejstret for. Det er tydeligt, at Fitbit har sparet her; den er underligt designet, så den ikke kan ligge fladt på bordet, da USB-kablet er monteret i halvfems graders vinkel i bunden. Køn er den bestemt heller ikke, så den gemmes pænt væk efter brug.

Til prisen er Fitbit Versa Lite imidlertid et rigtig fint fitness-ur. Hvis du ikke ved, om du har lyst til at bruge et smartwatch, men gerne vil smage på nogle af mulighederne – og samtidig have mulighed for at måle træning og aktivitet - så er Versa Lite et ret oplagt valg til en fornuftig pris.

Det er mit indtryk, at uret har fitness-funktioner nok til at tilfredsstille de fleste, der ikke dyrker elitesport. På den anden side er uret ikke proppet med uoverskuelige muligheder. Der kunne være flere apps i butikken, og apps virker generelt lidt sløve, men det er nemt at tilgive til denne pris.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen