Flere på vej

Sony-chef lover, at der er mange flere PS5 på vej - snart følger også et VR-headset til den eftertragtede spillekonsol efter

Det har været umuligt for mange at få fingrene i en PS5. I hvert fald hvis man kun vil betale den officielle pris. Foto: Yelim Lee/Ritzau Scanpix
Det har været umuligt for mange at få fingrene i en PS5. I hvert fald hvis man kun vil betale den officielle pris. Foto: Yelim Lee/Ritzau Scanpix

Det har været en fest for nettets pirater, at Sony ikke har været i nærheden af at kunne levere de PS5-spillekonsoler, som forbrugere verden over vil købe.

Konsekvensen har været vilde overpriser, fordi piraterne med hjælp fra avanceret teknologi har 'suget' mange af enhederne ud af elektronikbutikkernes webshops, før almindelige kunder har fået en chance for at købe.

Tv'et der går helt i sort

Undervurderede efterspørgslen
Men nu er der ifølge flere interviews, som Sony-chefen Jim Ryan netop har givet til amerikanske medier, håb forude.

- Leveringerne vil blive bedre måned for måned igennem 2021, siger han til Financial Times.

Ifølge Sony er forklaringen på leveringsproblemerne, at mange flere end forventet har ville købe en PS5. Men også at firmaet har haft knas med at få sin produktion og fragten af de mange maskiner til at fungere ordentligt.

Det nye PS5-headset er stadig under udvikling. Billedet her er derfor af det første, som er bygget til PS4. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix
Det nye PS5-headset er stadig under udvikling. Billedet her er derfor af det første, som er bygget til PS4. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix
 

Billig iPhone? Den skal du vælge

VR-headset på vej
Trods løftet om flere enheder de kommende måneder kan Jim Ryan stadig ikke garantere, at der bliver nok til det kommende julesalgl.

Også fordi hovedparten af salget på grund af corana sker online, hvor piraterne altså har alt for nemt ved at ødelægge salget for andre.

Men er du blandt de heldige, der faktisk har fået fingrene i en PS5, er der nye muligheder på vej.

Sony arbejder nemlig på at bygge et VR-headset, der får bedre opløsning og bliver nemmere at bruge, end modellen der allerede findes til PS4.

Pris og lanceringsdato for det nye headset er p.t. ukendt.

Bygget til entusiasten

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen