For meget af det gode

ANMELDELSE: Den nyeste og største iPad Pro er bestemt i top - men du får næsten det samme for pengene i en billigere bærbar Mac eller en endnu billigere iPad

Vælg modellen på 11 tommer i stedet for den større og dyrere på 12,9 tommer. Eller gør det endnu billigere og køb en standard iPad, lyder rådet til de fleste fra Ekstra Bladets tech redaktør. Pr-foto
Vælg modellen på 11 tommer i stedet for den større og dyrere på 12,9 tommer. Eller gør det endnu billigere og køb en standard iPad, lyder rådet til de fleste fra Ekstra Bladets tech redaktør. Pr-foto

iPad Pro 12.9 tommer 2021

- Så kan jeg da bare købe en MacBook?

Det skeptiske spørgsmål fik jeg forleden af en god ven, som jeg netop havde delt priser og andre fakta om iPad Pro med. Og han har en pointe.

For efter de seneste uger at have testet Apples dyreste og største iPad – der fås med samme kræfter men bare billigere i netop en MacBook-computer – er det en skepsis, det kan være svært at argumentere imod.

iPad Pro med det 12,9 tommer store display er ganske enkelt for meget for de fleste. Lad mig forklare.

Sådan forestiller Apple sig, at deres dyreste tablet bruges: af en kreativ køber med behov for det bedste, man kan proppe i en iPad. Dem er der bare ikke så mange af. Pr-foto
Sådan forestiller Apple sig, at deres dyreste tablet bruges: af en kreativ køber med behov for det bedste, man kan proppe i en iPad. Dem er der bare ikke så mange af. Pr-foto
 
Stadig bare en iPad
De store nyheder i 2021-udgaven af Pro, som første gang så dagens lys i 2015, er både et bedre display og markant hurtigere digitale muskler.

Sidstnævnte handler om processoren og i de dyreste versioner af iPad Pro RAM (op til 16 GB, red.). Apple har nemlig flyttet sin meget roste M1-processor fra MacBook-serien over i iPad Pro. Og modsat displayet er det modellerne på både 11 og 12,9 tommer, der får glæde af M1.

På papiret gør processoren iPad Pro markant hurtigere end før. Som ejer af en 2018 iPad Pro på 11 tommer har jeg dog svært ved at mærke det. iPad Pro var allerede lynhurtig, så det er i detaljen og til den særligt krævende bruger, at hastigheden vil gøre en forskel.

Det betyder, at hvis man redigerer video, lyd og billeder – og har flere tunge programmer åbne - kan det gøre en klar forskel med M1. Drømmer du om samme muligheder som på en MacBook-computer, kan du glemme det.

iPad Pro er stadig en iPad – og ikke en bærbar computer, du kan afvikle de samme programmer på.

Den billigste iPad Pro uden 5G-mulighed koster 8999 kroner og har 128 gigabyte lagerplads. Den dyreste model med 5G og to terabyte lagerplads skal du slippe 19.099 kroner for. 11-tommers udgaven koster mellem 6600 og 16.799 kroner.

For stor til de fleste
Den største udfordring med iPad Pro med så stor en skærm er netop størrelse. Medmindre du er en af de få, der har kastet din kærlighed på Apples tastatur (2999 kroner, red.) og pen (1099 kroner, red.), vil det efter min vurdering være de færreste, der for alvor får glæde af tabletten.

Jeg ejer som nævnt en 11 tommers iPad Pro, der har den helt rigtige størrelse. Og både når det gælder stereolyd, billedkvalitet og evnen til at afvikle programmer, kan den rigeligt til den almindelige bruger.

Jagter man en større skærm med tastatur, kan du få en MacBook Air med samme lagerkapacitet for 1100 kroner mindre. Eller lidt over 4000 mindre, hvis man tæller tastaturet med.

Logitech har lavet dette alternative tastatur til både 11 og 12,9 tommers modellen. Forskellen - udover billigere pris - til Apples model er, at du kan skille tastatur og stand fra hinanden, hvilket er smart. Pr-foto

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det mener andre

The Verge: En drøm af en skærm

The Guardian: Har masser af kræfter

iNPUT: Mere og mere Pro