Forlig: 5G giver bedre mobildækning

Udbygningen af 5G-netværket skal også gavne dem, der har den dårligste mobildækning i dag - se her om du er dækket

5G i København - hvad kan det? Ekstra Bladets tech-redaktør Heine Jørgensen forklarer. Video: Maya Tekeli

En række af Folketingets partier vil bruge en kommende auktion over de eftertragtede 5G-frekvenser til at tvinge teleselskaberne til at skabe bedre mobildækning i områder, hvor den i dag er alt for dårlig.

Det er konsekvensen af det 5G-forlig, som Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet netop har indgået.

Ifølge en pressemeddelelse mandag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal 122 mindre, lokale områder rundt i hele landet, som du kan se i grafikken herunder, sikres minimum 30/3 Mbit-hastigheder på mobilnettet.

Uhyggelig mistanke: 5G-hader bag bombe

I disse 122 områder skal mobildækningen nu forbedres markant. Det er kravet til de teleselskaber, der vil købe en 5G-frekvens. Mange af stederne på kortet ventes dog at få en bedre dækning med hjælp fra 4G og altså ikke nødvendigvis fra en 5G-mast. Grafik: kefm.dk
I disse 122 områder skal mobildækningen nu forbedres markant. Det er kravet til de teleselskaber, der vil købe en 5G-frekvens. Mange af stederne på kortet ventes dog at få en bedre dækning med hjælp fra 4G og altså ikke nødvendigvis fra en 5G-mast. Grafik: kefm.dk

Kontrollant om 5G: Ingen grund til panik

Klar til 5G-auktion
Forbedringen kommer sandsynligvis til at ske med det eksisterende 4G-netværk og altså ikke ved at sætte 5G-udstyr op i netop disse lokalområder.

Samlet er målet dog, at 75 procent af befolkningen senest i 2025 har adgang til kvalificeret 5G-dækning.

Med dagens forlig er der i øvrigt sat et tidspunkt på den forsinkede auktion over frekvenserne til 5G-netværket. Den ventes nu at ske i løbet af marts næste år.

5G overalt: Her er det bedst

Dumper prisen på 5G

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen