Gigant slår til i Danmark

Kinesiske Xiaomi vil fylde det hul i markedet, som Huawei har efterladt i Danmark - satser stort med tre nye modeller

Mi 11 Ultra. Pr-foto
Mi 11 Ultra. Pr-foto

Nu er det ikke, fordi kinesiske Xiaomi - der er en gigant i sit hjemland - er ukendt i Danmark. Bare spørg dem der har et elektrisk løbehjul eller en robotstøvsuger fra firmaet stående derhjemme.

Men modsat Huawei og efterfølgende OnePlus har Xiaomi indtil i dag ikke investeret voldsomt mange penge i at blive kendt som mobilproducent herhjemme.

Det ændrer sig nu, hvor Xiaomi for alvor begynder at røre på sig i et marked, hvor netop Huawei har efterladt sig et pænt stort hul.

Firmaet har senest fået en dansk landechef, Musa Akin. Og har man blandt andet i det københavnske bybillede kunne se store udendørsreklamer fra mobilserien Xiaomi Mi 11.

Mi 11 Ultra. Pr-foto
Mi 11 Ultra. Pr-foto
 

Enormt kameramodul
Det er netop tre nye modeller i denne serie, der fra 19. maj sættes til salg hos blandt andet 3, Power, Proshop og Elgiganten: Mi 11 Ultra, Mi 11i og Mi 11 Lite.

Den mest specielle og dyreste er Mi 11 Ultra, der har et enormt kameramodul (fra Samsung, red.) på bagsiden, som i øvrigt er lavet af et keramisk materiale.

Displayet er en 6,81 tommers AMOLED-skærm (3200 x 1440 pixels), og så kan telefonens 5000 mAh-batteri ifølge Xiaomi oplades fra 0 til 100 procent på lidt over en halv time.

Og prisen: 9490 kroner hvilket nok skræmmer de mere almindelige og budgetorienterede brugere bort.

Mi 11i. Pr-foto
Mi 11i. Pr-foto
 

Understøtter 5G
Mi 11i og Mi 11 Lite er da også de to modeller, man nok skal vente sig flest af i butikkerne.

En 6,67 tommer AMOLED skærm og et 4250 mAh batteri sidder i Mi 11i, som koster 4990 kroner.

Er man til en Lite-udgave og en lavere pris på 2990 kroner, er kompromiset en langsommere processor (Snapdragon 732G mod Snapdragon 888, red.) og et svagere batteri. Displayet er også mindre, 6,5 tommer, mens telefonen formmæssigt er ganske let med sine 159 gram og en tykkelse på blot 6,81 millimeter.

Uanset model understøttes 5G.

Mi 11 Lite. Pr-foto
Mi 11 Lite. Pr-foto
 

Du kan herunder se, hvordan dommen over den oprindelige Mi 11-model lød, da redaktøren på MereMobil.dk tidligere i år testede telefonen: