God telefon rammer ved siden af

ANMELDELSE: Samsung drukner sin nye Galaxy S10 Lite i bedre nyheder og billigere topmodeller fra sidste år

Galaxy S10 Lite er let og på mange områder en rigtig god telefon. Men den er stor, så du skal have den i hånden, inden du beslutter dig. Pr-foto
Galaxy S10 Lite er let og på mange områder en rigtig god telefon. Men den er stor, så du skal have den i hånden, inden du beslutter dig. Pr-foto

Timingen er ærligt talt en smule skæv.

For mens Samsung i disse uger sætter fart på markedsføringen af sin nye Galaxy S20-serie - og priserne på den tidligere S10-serie styrtdykker - har den sydkoreanske gigant sendt Galaxy S10 Lite ud på det danske marked.

Det sætter både køberne og denne anmelder i noget af et dilemma, når man kan tage S10-originalen ned fra hylderne til samme pris som Lite. Efter lidt tænketid er vi ikke i tvivl om, at vi uden tøven ville vælge S10, medmindre du jagter en telefon med en virkelig stor skærm (6,7 mod 6,1 tommer, red.) til den rigtige pris.

Når det er skrevet, så er Galaxy S10 Lite faktisk en fremragende telefon. Den er let bygget, flot designet og har et virkeligt flot display. Man bliver nærmest i tvivl, om Samsung har glemt at sætte batteriet i telefonen, første gang man får den i hænderne.

Teknologi Her er iPhonen flest vil have

På den måde passer Lite-efternavnet fint til modellen, der dog på andre vigtige områder er en potent mellemklassemodel i den øverste ende af skalaen.

Processor og RAM gør telefonen lynhurtig, kameraerne er fine til prisen, og batteriet er på hele 4500 mAh, som oplades via en USB-C 45 watt oplader.

Uanset hvordan man betragter S10 Lite, lander du ved det samme spørgsmål: Jagter jeg en stor telefon til en fornuftig pris? Hvis svaret er nej, skal du ikke bruge tid på telefonen. Du bliver træt af størrelsen og får som allerede nævnt for lidt for pengene i forhold til superprisen på S10.

Forskellene mellem de to telefoner er nemlig på flere punkter udtalte. Således er displayet - bortset fra størrelsen - bedre på S10, der også er lettere (157 mod 186 gram, red.) og har stærkere kameraer.

Og så har vi slet ikke nævnt byggekvaliteten, der af gode grunde er bedre i S10. Det ville være skidt, hvis det ikke var tilfældet.

Du får også bedre hovedtelefoner og mulighed for trådløs opladning med i købet, når du vælger S10 frem for S10 Lite.

AirPods Pro i den nuværende udgave, som koster over 2000 kroner, men alligevel har flere ugers ventetid. Foto: MereMobil.dk Teknologi Efter kæmpe succes: Vil gøre AirPods billigere

Pr-foto
Pr-foto
 

Med den dom over telefonen, placerer S10 Lite sig i den strøm af gode mellemklasse telefoner, som de seneste år har gjort det bedre og billigere af være mobilkunde. Og det skal Samsung have tak for, da der altid er plads til en ny god telefon, som er til at betale.

Overvej dog også OnePlus 7T eller 7T Pro inden du beslutter dig - her får du igen mere for pengene, selvom du p.t. betaler mere for de bedste udgaver af disse telefoner.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen