GoPro-drone er nødlandet: Trækker hele serien tilbage

I ly af det amerikanske præsidentvalg stopper GoPro salget af ny drone - alle solgte modeller er trukket tilbage

Det er skidt for en flyvende drone, at ejeren ikke kan regne med, at strømforsyningen virker. PR-foto
Det er skidt for en flyvende drone, at ejeren ikke kan regne med, at strømforsyningen virker. PR-foto

- Vi ved ikke, hvornår den kommer i Danmark.

Det svar fik Ekstra Bladet for få dage siden, da vi på vegne af læserne spurgte GoPro om fremtiden for GoPro Karma-dronen.

Mange har ellers set frem til modellen, der blev lanceret som den helt store nyhed sammen med actionkameraet GoPro Hero 5 Black.

Stabil som en klippe og 'mudderfast': Helt ude i skoven med GoPro

Dette særlige Karma-greb vil GoPro fortsat sælge - bare ikke i Danmark endnu - efter dronen er trukket tilbage. PR-foto
Dette særlige Karma-greb vil GoPro fortsat sælge - bare ikke i Danmark endnu - efter dronen er trukket tilbage. PR-foto
 

Strømforsyning virker ikke
Men dronen har et alvorligt problem med sin strømforsyning. Så alvorligt, at de lidt over 2500 enheder, der allerede er solgt i USA, nu kaldes tilbage.

GoPro skriver i en udtalelse, at ingen er kommet til skade under brugen af den fejlramte drone. Og understreger, at hverken de nye actionkameraer eller det særlige Karma-gyro-håndtag er berørt af problemerne.

Som erstatning for bøvlet modtager ejerne af de dødsdømte droner nu et gratis GoPro Hero 5 Black-kamera.

Sagen kommer dog på et kritisk tidspunkt for firmaet, der den seneste tid har haft meget svært ved at tjene penge.

Det bliver også svært at komme tilbage - bare spørg Samsung, der løb ind i nye problemer med deres Galaxy Note 7, da den blev relanceret og senere trukket helt tilbage fra markedet.

Det er 'bad Karma'!

Læs mere om tilbagekaldelsen her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt