Hæver prisen

FØRSTE KIG: OnePlus drejer på prisskruen, men leverer også klare forbedringer af kameraerne og strømstyringen i 9-serien

Det koster at købe et flagskib, må køberne af OnePlus 9 Pro erkende. Men er man fan af serien, er der meget at glæde sig over. Foto: Ekstra Bladet
Det koster at købe et flagskib, må køberne af OnePlus 9 Pro erkende. Men er man fan af serien, er der meget at glæde sig over. Foto: Ekstra Bladet

OnePlus 9 Pro - første kig

Hvis man skal finde et område, OnePlus har været udfordret af de seneste år, er det kameraerne i deres ellers roste serie af prisrigtige mobiltelefoner.

Men tirsdag lancerede den kinesiske techproducent som ventet OnePlus 9-serien, hvor netop billedkvaliteten forbedres kraftigt.

Det sker formelt i samarbejde med kameraproducenten Hasselblad, men hardwaren i kameraerne leverer japanske Sony fortsat.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her er alle farverne i serien. Pr-foto
Her er alle farverne i serien. Pr-foto

Klart bedre kameraer
Ekstra Bladet har de seneste dage haft mulighed for at prøve den dyreste udgave kaldet OnePlus 9 Pro.

Og det er tydeligt, at der både i dårligt lys om aftenen og under mere normale lysforhold er sket en forbedring.

Telefonen tager således billeder, der er klasser over, hvad OnePlus tidligere har leveret. Og i Pro-modellen følger der også et teleobjektiv med, som leverer op til tre gange optisk zoom og op til 30 gange digitalt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Et af de bedste salgsargumenter er det nye kamera-setup. Men du behøves ikke købe den dyrere 9 Pro - 9'eren leverer næsten samme billedkvalitet og muligheder. Foto: Ekstra Bladet
Et af de bedste salgsargumenter er det nye kamera-setup. Men du behøves ikke købe den dyrere 9 Pro - 9'eren leverer næsten samme billedkvalitet og muligheder. Foto: Ekstra Bladet

Forbedringerne gælder også den trådløse ladning i Pro-udgaven, hvor det med en særlig oplader - som er ekstraudstyr - er muligt at få op til 50 watts hurtigladning. Det er bedre ladning, end flere af konkurrenterne, herunder Apple, er i stand til at levere via en ledning.

Ifølge OnePlus betyder forbedringerne, at telefonen trådløst kan oplades fra et tomt batteri på 43 minutter, mens det tager 29 minutter med den medfølgende 65 watt USB-C-lader.

Og det tager - ligeledes med ledning - 15 minutter at skaffe strøm nok til en dags forbrug, loves det.

Artiklen fortsætter under billedet...

OnePlus 9 Pro er en rigtig god Android-telefon, men til en pris der efterhånden er blevet kritisk høj, mener Ekstra Bladets techredaktør. Den trådløse lader koster i øvrigt 549 kroner. Foto: Ekstra Bladet
OnePlus 9 Pro er en rigtig god Android-telefon, men til en pris der efterhånden er blevet kritisk høj, mener Ekstra Bladets techredaktør. Den trådløse lader koster i øvrigt 549 kroner. Foto: Ekstra Bladet

Prisen har fået vokseværk
Der er imidlertid sluppet ’en slange løs i paradiset', nemlig de højere priser som OnePlus tog hul på allerede sidste år.

Dedikerede fans af mobilmærket vil derfor ikke være glade for, at prisen på Pro-modellen er mellem 6999 og 7999 kroner. Eller 500 kroner mere end for OnePlus 8 Pro.

Det koster de

OnePlus 9 Pro med 12 GB RAM og 256 GB intern lagerplads: 7999 kroner

OnePlus 9 Pro med 8 GB RAM og 128 GB intern lagerplads: 6999 kroner

OnePlus 9 med 12 GB RAM og 256 GB intern lagerplads: 6199 kroner

OnePlus 9 med 8 GM RAM og 128 GB intern lagerplads: 5499 kroner

Kilde: OnePlus

For så er telefonen bestemt betalt, også selvom OnePlus fortsat leverer gode digitale muskler, ok fin byggekvalitet og en enkel fortolkning af Android 11.

Prisskeptikere som undertegnede har muligheden for at vælge OnePlus 9-udgaven som det billigere alternativ, der nu begynder ved 5499 kroner. Igen 500 kroner dyrere end sidste års OnePlus 8-model.

Det betyder lidt ringere specifikationer, men forskellene til Pro-serien er ubetydelige for de fleste.

Klar med smartur

Tirsdag lancerede OnePlus også sit første smartur kaldet OnePlus Watch.

Den danske pris er p.t. ukendt, men urets funktioner er begrænsede i forhold til konkurrenterne, hvilket betyder, at du ikke kan hente andre apps, end dem der følger med.

 

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen

The Verge har testet både OnePlus 9 Pro og 9 - se dommen herunder, der både er en ros for at lave et flagskib. Og ris for at kopiere andre producenter:

John G. Pedersen fra MereMobil.dk er som andre techanmeldere ganske imponeret over den nye Pro-model fra OnePlus: