Har lært af Apple: Tablet-computer koster 23.000 uden pen

Der følger ikke længere en pen med, når du køber en Surface Pro fra Microsoft

Der er alene selve Surface-computeren, du får med i købet. Tastatur, pen og mus er ekstraudstyr. PR-foto
Der er alene selve Surface-computeren, du får med i købet. Tastatur, pen og mus er ekstraudstyr. PR-foto

Apple er verdensmester i at udvikle tilbehør, du ikke kan leve uden. Og som du må derfor bløde ekstra penge for, selv når du køber for eksempel en svinedyr iPad.

Men også Microsoft har lært, at der er penge i ekstraudstyr. Så da firmaet tirsdag lancerede sin seneste Surface Pro, betød det et farvel til den Surface Pen, der normalt følger med i salgskassen.

Microsoft lancerer ny Surface-computer

Både pen og tastatur koster
I stedet skal kunderne betale 860 kroner for pennen, der er central i brugen af Windows 10 tablet-computeren. Og kravet om ekstra betaling gælder, selv hvis du vælger den dyreste Surface Pro til en pris på over 23.000 kroner.

Der følger heller ikke et tastatur med. Pris: yderligere 1380 kroner.

Her er alle priserne på Surface Pro

Core m3 CPU, 4GB RAM, 128GB SSD: 7299 kroner

Core i5 CPU, 4GB RAM, 128GB SSD: 8799 kroner

Core i5 CPU, 8GB RAM, 256GB SSD: 11.299 kroner

Core i7 CPU 8GB RAM, 256GB SSD: 13.999 kroner

Core i7 CPU, 16GB RAM, 512GB SSD: 19.299 kroner

Core i7 CPU, 16GB RAM, 1TB SSD: 23.799 kroner

Alle priser er uden Surface Pen og tastatur


Introduktion af den nye Surface Pro. Video: Youtube

Surface Pro

Styresystem: Windows 10 - 30 dages prøve på Microsoft Office medfølger

Størrelse: 292 mm (længde) x 201 mm (bredde) x 8,5 mm (højde)

Vægt: Fra 768 til 784 gram - afhænger af processorvalget

Arbejdshukommelse: Op til 16 GB

Intern hukommelse: Op til 1 TB

Skærm 12,3 tommers PixelSense display, 2736 x 1824 pixels (267 PPI)

Porte: USB 3.0, microSDXC kortlæser, Surface Connect, 3,5 mm hovedtelefonstik, Mini DisplayPort, Cover port

Batteri: Op til 13,5 timers drift

Frontkamera: 5 MP med 1080p HD video

Bagkamera: 8 MP autofocus kamera med 1080p HD video

Ny pen til Surface Pro

Vægt: 20 gram

Størrelse: 145 mm (længde) x 9,5 mm (bredde) x 10,1 mm (højde)

Virker med: Surface Studio, Surface Laptop, Surface Book, Surface Pro/Pro 4/Pro 3, Surface 3

Farver: Platinum, Black, Burgundy, Cobalt Blue

Batteri: 1 AAAA, op til et års levetid

Nyt tastatur til Surface Pro

Vægt: 310 gram

Virker med: Surface Pro-enheder

Størrelse: 295 mm (længde) x 217 mm (bredde) x 5 mm (højde)

Materiale: Alcantara

Farver: Platinum, Burgundy, Cobalt Blue

Trackpad: Glas, fem-finger multi-touch kontrol