Her vinder billedet

ANMELDELSE: Den rigtige teknologi gør denne fladskærm til en stjerne - men vent alligevel med at købe

Sony har til prisen bygget tæt på det perfekte fjernsyn, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Pr-foto
Sony har til prisen bygget tæt på det perfekte fjernsyn, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Pr-foto

Sony XR-55A80J

Opmærksomme læsere af disse spalter vil vide, at jeg er en særdeles kritisk tv-forbruger. I hvert fald når vi taler om, hvor mange penge jeg er villig til at smide efter et fjernsyn. Og ikke mindst hvor meget jeg vil anbefale dig at betale.

Selv efter at have testet Sonys 2021-model, XR-55A80J, vil jeg stadig råde dig til at vente nogle måneder og købe modellen med mindst 5000 kroner i rabat.

Men så skal du også slå til, hvis du jagter et af de til prisen bedste OLED-fladskærme, der findes på markedet lige nu. For det sker sjældent, at jeg som her oplever det tæt på perfekte billede og fjernsyn i samme pakke.

Bang & Olufsen er tilbage

Modellen har en række af tilslutningsmuligheder på bagsiden. Pr-foto
Modellen har en række af tilslutningsmuligheder på bagsiden. Pr-foto
 

Processor gør forskellen
Ifølge Sony stammer en del af magien fra den processor, her kaldet XR, der sidder i modellen. Sammen med et rigtigt godt OLED-display sørger processoren for at optimere udvalgte dele af skærmen, så billedet hele tiden er både kontrastfyldt, godt belyst og har den rigtige farvesammensætning.

Og selvom jeg normalt ikke lader mig imponere af salgsgas, som særligt tv-producenterne er eksperter i, er der denne gang noget om snakken.

Uanset om det blev brugt i dagslys med skarp sol fra store vinduer eller om aftenen i bælgmørke, så har det 55 tommers store fjernsyn på intet tidspunkt skuffet.

Det skal da lige være, når jeg har sendt YouTube-klip af meget lav opløsning til modellen. Men sådan er det ofte, når man presser gode skærme med optagelser, der har en dårlig opløsning. Her må selv den bedste processor på et tidspunkt give op.

Ny iPad får vild pris

Din soundbar skal være meget lav, hvis den skal kunne stå foran fjernsynet. Pr-foto
Din soundbar skal være meget lav, hvis den skal kunne stå foran fjernsynet. Pr-foto
 

Chromecast og AirPlay
Nu er ideen da også, at du via enten den indbyggede Chromecast, med AirPlay eller fra en tilsluttet tv-boks som Apple TV fodrer dit fjernsyn med 4K-indhold eller Full HD. I begge situationer opfører skærmen som nemlig som en stjerne, der får det meste til at se rigtigt godt ud.

Det trækker op, at smart-tv-delen er Google TV. Det betyder, at du meget enkelt kan indstille fjernsynet, men det kræver naturligvis, at du har eller opretter en Google-konto.

Den medfølgende fjernbetjening er samtidig lige så velbygget som fjernsynet og nem at forstå og bruge.

Du kan i øvrigt fint klare dig med de indbyggede højttalere, der er gode uden at være så perfekte som billedet. Det er også svært i så smalt et kabinet. Og selvom jeg godt kan lide designet af fødderne, placerer de desværre fjernsynet så lavt, at det er umuligt at sætte en særligt tyk soundbar foran.

Det er lidt uigennemtænkt, men kan løses ved at hæve fjernsynet eller hænge det på væggen.

Værd at vide

Modelnavn: Sony XR-55A80J

Skærmstørrelse: 55 tommer

Skærmtype: OLED

Skærmopløsning: 4K HDR10, HLG, DolbyVision

Smarttv: Ja, Google TV

HDMI: Ja, fire

eARC: Ja

Dimensioner: 122,7 x 71,2 x 5,3 cm

Vægt uden fod: 17,8 kilo

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det kan du også få

Pr-foto
Pr-foto
 

Samsung QE75Q90T: 75 tommers QLED-tv årgang 2020.

Pr-foto
Pr-foto
 

LG OLED55C1: 55 tommers OLED-tv årgang 2021.

Pr-foto
Pr-foto
 

Philips 65OLED855: 65 tommers OLED-tv årgang 2020.

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen