I krig mod hælere

Anders Lund Madsen i spidsen for kampagne, der skal stoppe milliardsalget af hælervarer på nettet

Salget af hælervarer er enormt. I dag er det bare flyttet fra gaden til internettet, hvor de kriminelle har alt for nemt spil. Modelfoto: Ernst van Norde
Salget af hælervarer er enormt. I dag er det bare flyttet fra gaden til internettet, hvor de kriminelle har alt for nemt spil. Modelfoto: Ernst van Norde

600.000 hælervarer for to milliarder kroner.

Det er ifølge data fra Det Kriminalpræventive Råd omsætningen, som kriminelle får ud af, at en kvart million danskere hvert år køber mobiltelefoner, møbler og andre eftertragtede, brugte varer til en alt for lav pris.

Og det meste af salget sker på internettet, hvor de kriminelle sælgere kan gøre det mere effektivt og anonymt end på gaden. I hvert fald hvis naive købere fortsat betaler kontant og handler med mennesker, de ikke kender identiteten på.

Kriminelle misbruger Facebook: Vil bruge dig som muldyr

Artiklen fortsætter under billedet...

Anders Lund Madsen spiller i kampagnen den naive køber, der dog hele tiden bliver klogere på, hvordan han sikrer sig bedre mod at blive snydt og mod at ende som hæler. Foto: Tariq Mikkel Khan
Anders Lund Madsen spiller i kampagnen den naive køber, der dog hele tiden bliver klogere på, hvordan han sikrer sig bedre mod at blive snydt og mod at ende som hæler. Foto: Tariq Mikkel Khan

Svindlere løs: Misbruger Apple til at narre dig

Det kan du gøre
Med hjælp fra Anders Lund Madsen vil rådet, TrygFonden, Foreningen Realdania og Videncentret Bolius derfor nu gå til kamp mod hæleri i en kampagne, der skal få dig som køber til at tænke dig bedre om.

Målet er også få handelsplatforme som Den Blå Avis, Gul & Gratis og ikke mindst Facebook til at udvikle bedre redskaber til at afsløre og stoppe de kriminelle, så hælersalget falder markant.

Udover brug af NemID, som allerede findes hos Den Blå Avis og Gul & Gratis, kan løsningerne være en mere sikker forsendelse og sikker betaling, hvor pengene deponeres, indtil kunderne faktisk har fået deres varer.

Hovedmålet er dog at fjerne tyvenes digitale gemmesteder. Og her kan du allerede gøre meget ved aldrig at betale kontant. Og ved altid at handle med brugere, der har NemID-valideret sig.


Herover kan du se et af de indslag, der skal få danskerne til at handle mere sikkert og uden risiko for at ende som hæler. Video: YouTube

Narrer millioner fra danske netbrugere