iPhone 12: Drop den bare

ANMELDELSE: Der er ingen grund til at opgradere til iPhone 12 eller 12 Pro, hvis din telefon virker fint i dag, mener Ekstra Bladets tech redaktør

Sådan præsenterer Apple iPhone 12. PR-video

IPHONE 12

IPHONE 12 PRO

Du kan roligt spare pengene, hvis du i dag bruger en nyere iPhone, der virker. Punktum!

Så kort kan anmeldelsen af både iPhone 12 og iPhone 12 Pro skrives. For ingen af modellerne bringer noget til bordet, der midt i en coronatid er en god grund til at betale den pris, som de nye modeller koster.

Vælger du alligevel at springe på Apples nyheds-hype, bør du alene overveje iPhone 12.

Et endnu bedre valg er at afvente iPhone 12 Mini eller iPhone 12 Pro Max, der kan købes fra på fredag og leveres ugen efter. Begge er nemlig de reelle nyheder i år som henholdsvis den mindste og største af de dyreste og bedste iPhones.

Her er dommen

Det mener andre

Input: Lækkerhedsfølelse i top

The Guardian: Ikke helt pengene værd (iPhone 12 Pro) + Apples bedste siden iPhone X (iPhone 12)

MereMobil.dk: Den er bare fed (iPhone 12 Pro) + Måske skal du vælge minien (iPhone 12)

The Verge: Foran sin tid (iPhone 12 Pro) + Løfter bunden (iPhone 12)

Ny iPad? Denne skal du vælge

For dyrt et skifte
Og nej, jeg er ikke sur for en sikkerheds skyld. Vi har haft både iPhone 12 og 12 Pro på testbænken hos andre end undertegnede. Ingen af mine to medtestere har armene helt i vejret.

Testeren af iPhone 12, der til hverdag bruger en iPhone X fra 2017, oplevede således ikke en stor forskel fra tidligere. Til prisen er der ifølge ham ikke meget, som taler for at skifte X'eren ud med 12'eren.

Ganske vist oplever han Face ID som hurtigere og mere effektiv, ligesom batteriet er godt. Men samlet er skiftet for dyrt i forhold til, hvad man får for pengene, mener han.

iPhone Mini og Pro Max: Værd at vente på

MagSafe er det nye system til trådløst at lade iPhone 12-serien med. Det virker på alle fire modeller og kan også oplade dine AirPods trådløst. Foto: Ekstra Bladet
MagSafe er det nye system til trådløst at lade iPhone 12-serien med. Det virker på alle fire modeller og kan også oplade dine AirPods trådløst. Foto: Ekstra Bladet

Overraskende lille forbedring
Vores hjælpetester af iPhone 12 Pro bruger normalt en iPhone Xr, hvorfor særligt displayet får en positiv bedømmelse fra ham. Her er springet fra LCD til OLED tydeligt, også selvom Apple fortsat ikke understøtter den mere glidende 120 Hertz billedopdatering.

Kameraerne er ligeledes en tydelig forbedring, mener vores tester, men samlet oplevede han altså forbedringer fra Xr til 12 Pro som marginale.

Han er ganske enkelt overrasket over, hvor lille forskellen mellem en ældre og en ny, dyrere iPhone faktisk er.


Drengene på Mobil.nu har fundet en alternativ måde at få glæde af sin iPhone 12 på. Video: YouTube

Kræver to ladere
Batteriet skuffer, da det ikke markant ændrer noget i forhold til iPhone Xr, mener testeren af iPhone 12 Pro, men fremhæver samtidig ekstraudstyret MagSafe, der trådløst og med hjælp fra magneter oplader telefonen.

Det er smart, fordi man ikke skal gribe ud efter og placere ledningen i bunden af telefonen, fx i mørke eller andre situationer, hvor det er svært at koncentrere sig.

Udfordringen er blot, at man ikke slæber den ret tunge MagSafe-lader med sig, hvilket har tvunget vores tester til nu at have to ladere i brug. Det er stik modsat den 'miljøbesparelse', som Apple lovede, at telefonerne - der nu ikke har en lader (eller hovedtelefon) med i salgskassen - ville give.

Du skal kigge på bagsiden af iPhone 12 og 12 Pro for at afsløre forskellen. Mens 12'eren har to objektiver, har 12 Pro tre. Kanterne er samtidig lavet af rustfrit stål på 12 Pro, men er af det lettere aluminium på iPhone 12. Foto: Ekstra Bladet
Du skal kigge på bagsiden af iPhone 12 og 12 Pro for at afsløre forskellen. Mens 12'eren har to objektiver, har 12 Pro tre. Kanterne er samtidig lavet af rustfrit stål på 12 Pro, men er af det lettere aluminium på iPhone 12. Foto: Ekstra Bladet
 


iPhone 12 Pro er god, men faktisk ikke de ekstra penge værd i forhold til den billigere iPhone 12, mener Marques Brownlee. Video: YouTube

Gratis forbedring til alle
Kigger man alene på specifikationer og forbedringer, er det naturligvis forkert at sige, at iPhone 12 intet ændrer. Designet er strammet op, enhederne er hurtigere, og teknologisk er der leget med for eksempel MagSafe-opladningen.

Den største ændring er imidlertid gratis, nemlig det opdaterede styresystem, iOS 14, som mange nuværende iPhone-brugere kan få stor glæde af.

Samlet er vores dom over iPhone 12-serien derfor, at mange af dem slet ingen grund har til at skifte til 12-serien. Slet ikke hvis de som vores testere har en iPhone X eller nyere, der virker, som den skal.

Det får du med i salgspakken - farvel hovedtelefon og lader. Foto: Ekstra Bladet
Det får du med i salgspakken - farvel hovedtelefon og lader. Foto: Ekstra Bladet
 

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen