It-ekspert: Zoom-koks er også dit ansvar

Man kan ikke forbyde sig ud af dårlig it-sikkerhed - både techfirmaer og netbrugere skal i stedet tage et større ansvar

Digitale svindlere har gyldne tider - derfor skal du forsvare dig bedre og tænke dig om, mener cybersikkerhedsekspert, som du her kan få gode råd fra. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

Det rigtige mål, men den forkerte medicin.

Det er konklusionen hos David Jacoby, der er it-sikkerhedsekspert hos Kaspersky Lab, efter skolemyndighederne i New York har forbudt brugen af videotjenesten Zoom. Og er blevet smidt ud af Taiwan. Det sker efter flere dages hård kritik af sikkerhedshuller og ringe brugerbeskyttelse hos den ellers populære tjenesten.

- Jeg synes, at kritikken af Zoom er urimelig hård.

- Ja, de har haft nogle fejl, men de har også rettet dem, siger David Jacoby til Ekstra Bladet. Og han mener ligefrem, at brugere af Zoom nu har en fordel fremfor brugere af andre lignende tjenester.

- Hvis jeg skal være djævlens advokat her, vil jeg jo påstå, at Zoom har fået så meget opmærksomhed, at de reelt kan være den mest sikre tjeneste nu.

- Netop fordi de har fået så mange tæsk for fejlene. Og at de vel at mærke har rettet dem igen.

Teknologi Forbyder populær videotjeneste

Zoom har på rekordtid fået millioner af nye brugere. Mange af dem har ikke erfaring med at sikre sig bedst muligt, når de anvender tjenesten. Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Zoom har på rekordtid fået millioner af nye brugere. Mange af dem har ikke erfaring med at sikre sig bedst muligt, når de anvender tjenesten. Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix

Samfund Vild coronaløgn på nettet

Beskyt dig selv
David Jacoby roser i stedet Zoom for at tage et ansvar og gå i dialog, da kritikken kom frem.

- De kunne jo lige så godt have benægtet alt.

- Men de gør det modsatte. Det synes jeg, at de skal have point for.

Han mener samtidig, at både brugere af tjenester som Zoom og firmaerne bag kan lære meget af sagen.

- Hvis du som bruger ikke beskytter dig med de muligheder, du faktisk har i en tjeneste som Zoom, så svarer det altså til, at du køber en sikker bil fra for eksempel Volvo. Og så lader du være med at hælde brændstof på, skifte bremsevæske eller reagerer på de mange advarsler, du får på instrumentbrættet.

- Brugerne - du - har et ansvar for at sætte dig ind i, hvordan Zoom, Skype, Facebook og andre tjenester fungerer. Og hvordan du bruger dem klogest og mest sikkert.

Samfund IT-sikkerhedsekspert: Sådan stopper du cybersvindlere

Skal vejlede brugerne
Ifølge David Jacoby er et klassisk eksempel, at brugerne raser mod Facebook, når det lykkes uvedkommende at logge sig ind på deres konti og misbruge dem.

- Men hvem er det, som har genbrugt deres passwords og brugernavne igen og igen på mange forskellige tjenester? Hvem er det, som ikke har slået to-faktor-beskyttelse til på Facebook, så hackerne ikke kan komme ind? Det er jo dig som bruger.

- Omvendt kan en tjeneste som Zoom heller ikke skubbe ansvaret fra sig i dag ved at sige, at tjenesten var bygget til store firmaer med professionelle it-afdelinger.

- For når først almindelige brugere begynder at bruge Zoom, skal man tilpasse funktionerne og vejlede brugerne bedre, så de forstår, hvordan de beskytter sig, mener David Jacoby.

- Og det er Zoom også i fuld gang med at gøre.

Det er et ansigtsvisir som dette, Apple selv har udviklet og producerer en million af om ugen. Foto: Twitter Samfund Nu laver Apple en 'iMask'

Nu beklager Zoom

Den voldsomme kritik af manglende sikkerhed og dårlig brugerbeskyttelse er ikke gået ubemærket hen hos topledelsen hos Zoom. I et omfattende blogindlæg beklager Eric S. Yuan, der er stifter og chef for Zoom, nu de mange fejl.

'Vi anerkender, at vi har svigtet andres og vores forventninger til privatliv og sikkerhed.'

'Det beklager jeg dybt,' skriver han blandt andet.

Ifølge Eric S. Yuan er den enorme vækst, som Zoom de seneste uger har oplevet, en del af forklaringen. Oprindeligt var Zoom nemlig bygget til professionelle brugere og store organisationer, der forstår at indstille Zoom-møderne korrekt.

Derfor er der nu blevet sat et omfattende arbejde i gang hos Zoom, hvor funktioner fjernes, og indstillinger opdateres og skærpes, så sikkerheden som standard bliver bedre, end den er i dag.

Du kan læse hele indlægget her.

Teknologi Videotjeneste smidt ud af Taiwan