En hemmelig kilde, mere end 11 millioner dokumenter og masser af tålmodighed og analytisk sans.
Sådan har en gruppe af tyske journalister fra Süddeutche Zeitung - i samarbejde med 400 journalister fra 109 medier i resten af verden - afsløret, hvordan milliarder af dollars i skattely kan sættes i forbindelse med blandt andet russiske Vladimir Putin, Nordea og en islandsk statsminister.
Filmstjerner og præsidenter i gigantisk skattelæk
Anonym sladrehank kom med papirerne
For mere end et år siden kontaktede en anonym kilde Süddeutche Zeitung med et tilbud: jeg har adgang til dokumenter, der kan afsløre grove ulovligheder.
Dokumenterne kommer fra det indtil nu helt ukendte firma Mossack Fonseca i Panama og dækker perioden fra 1970'erne frem til i år.
Kilden forlangte sikkerhed for at få sin identitet beskyttet, men har ifølge i Süddeutche Zeitung ikke fået penge for at dele de mange dokumenter.
Ekspert: Svært at fælde banker for Panama-finte
240.000 firmaer er fundet
I alt 2,6 terabyte data - eller hvad der svarer til over en milliard tætskrevne A4-ark - er blevet delt med journalisterne.
Dokumenterne bestod blandt andet af billeder, PDF's og andre typer af dokumenter, som de var nødt til at lave en database over.
I alt 240.000 firmaer, der er oprettet med hjælp fra Mossack Fonseca i Panama, fremgår af materialet. Og i hvert tilfælde har det panamanske firma oprettet en undermappe med ofte flere tusinde dokumenter til hvert af de 240.000 virksomheder.
Messi går til angreb efter skattely-anklager
Flere historier på vej
Ved at bruge deres nu søgbare database har journalisterne fået et overblik i de mange papirer og nemmere kunne finde navne på offentlige personer.
Det ventes, at der den kommende tid kommer talrige nye historier frem fra materialet.
Danske politikere fordømmer skattesvindel
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.