Kameratelefon får 108 megapixels

NYHEDSANALYSE: Samsung bryder snart en ny grænse for kameraer i mobiltelefoner - og foldbare telefon får også en fremtrædende plads på hylderne i år

Også Galaxy Note 10 (billedet) står foran en fornyelse senere i år. Foto: Eduardo Munoz/Ritzau Scanpix
Også Galaxy Note 10 (billedet) står foran en fornyelse senere i år. Foto: Eduardo Munoz/Ritzau Scanpix

Hvordan får man for alvor millioner af mobilbrugere til lommerne? Man bygger selvfølgelig et nyt mobilt netværk, der kræver helt nye telefoner, hvis man vil være med på de nyeste trends.

Jeg taler naturligvis om 5G, der allerede under forårets præsentationer af nye telefoner ventes at fylde ganske meget.

At effekten så ikke bliver voldsom i Danmark, hvor vi ikke har 5G-netværker, der kan andet end at ’lege test’, er teknologien på vej for fuld kraft i blandt andet Asien, USA og snart flere europæiske lande.

Mest søgte Galaxy S10 lige nu:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Bedre kamera og batteri
Det bliver derfor primært to andre tendenser, der kan få også danske forbrugere til at overveje en ny mobiltelefoner i år: markant bedre kameraer og længere batteritider.

Lad os begynde med det første som særligt Huawei indtil sidste år har været førende på.

Kameraer med bedre zoom, flere pixels og stærkere kræfter til at tage billeder om natten og under generelt dårlige lysforhold er et hædersmærke for det kinesiske firma.

Og det er det sådan set også, hvis USA altså ikke havde sat en kæp i hjulet på firmaets blomstrende forretning.

Det betyder, at Huaweis kommende topmodel P40 og P40 Pro er aldeles uinteressant for danske kunder, indtil problemet med den manglende understøttelse af hele Android-pakken er løst.

Artiklen fortsætter længere nede...

Du betaler dyrt, hvis du vælger Galaxy-serien fra Samsung. Men du får også kameraer og hardware, der er både hurtigere og bedre end modeller, som koster det halve eller mindre. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Du betaler dyrt, hvis du vælger Galaxy-serien fra Samsung. Men du får også kameraer og hardware, der er både hurtigere og bedre end modeller, som koster det halve eller mindre. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
 

Mest søgte iPhone 11 lige nu:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

108 megapixels på vej
Men så kan man glæde sig til, at Samsungs kommende Galaxy-serie på forhånd ser ud til at være meget interessant i år.

De mange læk, der allerede er sket om nyhederne- fra Samsung, handler netop om kameraerne, hvor Samsung går hele vejen og lancerer en telefon med hele 108 megapixels i hovedkameraet, op til 64 megapixels i telekameraet og et op til 40 megapixels selfiekamera.

Nu handler god billedkvalitet naturligvis ikke om mange megapixels, men forvent at Samsung som tidligere forstår at tvinge rigtig gode billeder ud af deres optik og med en hidtil uset opløsning.

Op til 10 gange optisk zoom og op til 100 gange digitalt zoom er også blandt nyhederne.

Her er Samsung klar

11. februar holder Samsung sin næste såkaldte Unpacked-event. Her ventes den nye Galaxy S20-serie at blive lanceret sammen med en ny foldbar model kaldet Galaxy Z Flip.

Et par hovedtelefoner, der ligner AirPods Pro, kan også være på vej.

Enormt batteri
Og så var der batterierne, som selv Apple allerede sidste år forstod skal være større og bedre, selvom det koster lidt på tykkelsen.

Her vil Samsung levere 5000 mAh i sin største telefon, men der er også brug for strømmen til alt det, de op til 6,9 tommer store skærme skal levere.

Mest søgte mobiltelefon:


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

141 kommentarer
Vis kommentarer