Kinesisk gigant vil erobre Danmark

NY TELEFON: Xiaomi forsøger igen at imponere danske mobilkøbere - første forsøg var ingen succes

Xiaomi Mi 11 kan købes i Danmark fra den 22. marts. Pr-foto
Xiaomi Mi 11 kan købes i Danmark fra den 22. marts. Pr-foto

Globalt har kinesiske Xiaomi rigtigt godt fat i kunderne. Men herhjemme går det mindre godt, skriver MereMobil.dk.

Senest i 2018 forsøgte den kinesiske techgigant uden større held at få gang i det danske marked. Dengang var et af problemerne, at firmaets telefoner var alt for 'kinesiske' i sin brugerflade og ikke særligt orienteret mod sine vestlige kunder.

Vil forbyde bitcoins

AMOLED-display
Det kan muligvis ændre sig nu, hvor Xiaomis seneste topmodel, Xiaomi Mi II, bliver tilgængelig i Danmark. Det er en topmodel med stærke specifikationer, som får mange pæne ord med på vejen i denne aktuelle anmeldelse i The Guardian. Og prissætningen er aggressiv, hvilket kan gøre det lidt mere træls at være OnePlus eller Samsung-sælger.

Xiaomi Mi II benytter således topmodel-processoren Snapdragon 888 5G fra Qualcomm, ligesom der er 8 GB RAM og 256 GB lagerplads.

Telefonen har en 6,8-tommer AMOLED-skærm med 120 Hz-skærmteknologi, der fungerer dynamisk, altså 30, 60, 90 og 120 Hz. Dermed kan opdateringshastigheden automatisk tilpasses til det aktuelle behov, hvilket er med til at spare strøm. Samsung benytter samme fremgangsmåde i Galaxy S21-serien.

Tjekker din date inden første kys

Ligner Samsungs bedste
Kameraet har en 108 megapixels hovedsensor, som vi også har set på Samsung Galaxy S20 Ultra og Galaxy S21 Ultra. Udover denne store sensor findes en 13 megapixels ultravidvinkel og en 5 megapixels telephoto-linse. I softwaren ligger desuden en funktion, der gør det muligt at fjerne uønskede objekter fra det billede, man har taget.

I lighed med markedets andre topmodeller kommer Mi II med en in-screen fingeraftrykssensor samt understøttelse af 5G-netværk.

Xiaomi Mi II sælges herhjemme med Xiaomis egen brugerflade kaldet MIUI 12, der er langt oven på Android 11. Og prisen? Den lander på 6290 kroner uden abonnement.

Det skal du vide

Skærm: 6,8 tommer

Type: AMOLED, HDR10+ 

Opløsning: 3.200 x 1.440 pixels

PPI: 515

Opdateringshastighed: 120 Hz dynamisk (fra 30, 60, 90 og 120 Hz)

Processor: Qualcomm Snapdragon 888 5G

RAM: 8 GB 

Hukommelse: 256 GB 

Udvidelse af hukommelse: Nej 

Kamera 1: 108 megapixels, f/1.85, OIS

Kamera 2: 13 megapixels ultra vidvinkel

Kamera 3: 5 megapixels fotofoto, f/2.5, OIS

Frontkamera:  20 megapixels, f/2.3

Batteri: 4.600 mAh 

3.5 mm. Jackstik: Nej – 3.5 mm. adapter medfølger i salgspakken

Stereohøjttalere: Ja

Kablet opladning: Ja, 55 watt

Trådløs opladning: Ja

Oplader medfølger: Ja

Forbindelser: USB-C, Bluetooth 5.2, W-Fi 6

5G: Ja

Dual-SIM: Ja

E-SIM: Ja

Fingeraftryk: Ja. I skærmen

IP-beskyttelse Ikke oplyst

Størrelse: 164.3 x 76.6 x 8.06 mm. 

Vægt: 196 gram 

System: Android 11

Brugerflade: MIUI 12 

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen