Lokker med billigt tøj fra Zalando - men det er fup

Falsk Zalando-profil på nettet lover billigt Calvin Klein-undertøj - i stedet fuppes brugerne til at tegne et dyrt abonnement på ubrugelig webtjeneste

Nej - det er hverken Zalando eller et ægte tilbud om billigt undertøj fra Calvin Klein, der venter, hvis du klikker videre på denne Instagram-profil.
Nej - det er hverken Zalando eller et ægte tilbud om billigt undertøj fra Calvin Klein, der venter, hvis du klikker videre på denne Instagram-profil.

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

29 kroner - inklusiv porto - er billigt for et sæt ægte undertøj fra Calvin Klein. Men prisen er for god til at være sand, advarer Forbrugerombudsmanden nu.

Tilbuddet ligger på en falsk profil på Instagram, der udgiver sig for at være fra den velkendte netbutik Zalando. Men tager man imod slagtilbuddet, kan det koste dyrt.

Har du fået denne Netflix-mail? Slet den omgående

I det øjeblik, man afgiver sine kreditkortoplysninger, tegner man også et medlemskab hos internettjenesten BytesBehindBars.

299 kroner om måneden er prisen for den ubrugelige tjeneste, der lover at beskytte din computer - men med sikkerhed vil gøre alt for at trække pengene for abonnementet så længe som muligt.

Hvis du er blevet snydt

Kontakt firmaet med det samme og forklar, at:

- du ikke mener, I har indgået en aftale

- aftalen er ugyldig

- du gerne vil have dine penge tilbagebetalt

Hvis du har fået trukket et beløb ud over det beløb, du har accepteret at betale, skal banken i visse tilfælde tilbageføre dine penge.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Sådan ser den ægte profil fra Zalando ud på Instagram. Som andre ægte profiler har den et lille 'flueben', der viser, at tjenesten er verficeret.
Sådan ser den ægte profil fra Zalando ud på Instagram. Som andre ægte profiler har den et lille 'flueben', der viser, at tjenesten er verficeret.
 

Ombudsmand: Vær kritisk når kreditkortet skal frem
'Falske konkurrencer florerer i den grad på sociale medier og på nettet.'

'Jeg opfordrer forbrugerne til at være ekstra kritiske over for de tilbud og konkurrencer, de benytter - særligt hvis de samtidig skal give deres betalingsoplysninger,' skriver forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen fredag eftermiddag i sin advarsel.

Svindlere på spil igen: Vil have dit NemId med denne sms

De ukendte folk bag den falske profil er i øvrigt ganske udspekulerede. Forbrugerombudsmanden har nemlig registreret, at negative kommentarer på opslaget – særligt oplysninger om abonnementet – bliver slettet.

Og man skal have et godt øje for fup for at opdage, at der lige følger et abonnement med, når man bestiller det alt for billige undertøj.

Læser blev snydt - og så gik hun i panik
En af Ekstra Bladets læsere, der ønsker at være anonym, beskriver sin oplevelse sådan her:

- Normalt hopper jeg ikke på den slags. Men efter jeg tastede mine kreditkortoplysninger, tænkte jeg, at det var for godt til at være sandt .

- Jeg tjekkede hjemmesiden, efter at jeg havde modtaget mails fra 'Bytesbehindbars', som bød mig velkommen som medlem og gav oplysninger om, at de ville trække 299 kroner fra min konto hver måned. Så gik jeg i panik!

- Jeg endte med at se mig nødsaget til at spærre mit kort, ringe til banken og tjekke om der var unormale bevægelser på min konto.

- Jeg har opsagt mit 'medlemsskab' - det håber jeg så bare, at de accepterer.

Sådan spotter du svindel

Kig under punktet 'om' på profilen. Hvis den er tom, så kan det være tegn på, at profilen er falsk

Tjek om der er negative kommentarer på 'væggen' eller under opslaget

Er der gamle opslag på profilens 'væg', eller er der kun daggamle opslag, kan ejeren have slettet negative kommentarer fra folk, som undrer sig over en manglende vindere eller advarer mod tilbuddet

Hvis du ser et blåt flueben på en Facebookside eller en Instagram-profil, betyder det, at det er bekræftet, at der er tale om en autentisk side eller profil for den pågældende offentlige person, medievirksomhed eller varemærke.

vis du ser et gråt flueben på en side eller en profil, betyder det, at Facebook har bekræftet, at der er tale om en autentisk side fra den pågældende virksomhed eller organisation.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Advarsel: Nets advarer mod stort fup-nummer

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag