Retten til at koble fra, når man har fri, er på vej til at blive lov i Frankrig.
Her vil landets socialistiske regering tvinge virksomheder med flere end 50 ansatte til at indføre en ganske streng mailpolitik. Den skal give alle ret til undlade at tjekke mails, når de har fri:
- Stress er konstant.
- De ansatte forlader kontoret, men ikke arbejdet, når de 'som en hund' er elektronisk bundet fast til deres firma, siger det franske parlamentsmedlem Benoit Hamon til BBC.
Ny dom: Så meget må din chef snage i dine beskeder
Kritik: Det er en naiv lov
Både internationalt og i Frankrig er der dog delte meninger om lovforslaget, som er tæt på at blive til virkelighed.
På den ene side roses Frankrig for at gå forrest i kampen for at skabe et frirum, når man er væk fra arbejdet. Især fordi mange ikke kan finde ud af at koble fra.
Så lidt bør folk over 40 år arbejde
Var ansat i 19 år på plejehjem: Bortvist fordi hun ikke tjekkede sin mail under sygdom
Andre kritiserer loven for at være bundnaiv.
Verden er international - og derfor må man som ansat forvente, at mails og arbejde kan laves andre steder end blot på jobbet:
- Loven kan samtidig vise sig at blive irrelevant.
- Om nogle få år forsvinder mails, og så kommunikerer vi på en ny måde, vurderer Linh Le fra konsulentfirmaet Elia Consulting.