Mandag aften kan Politiken afsløre, hvordan dansktalende ansatte har hjulpet både Google og Apple med at aflytte og udskrive dybt private situationer, som danske brugere har fået optaget fra deres mobil eller smarte enhed i hjemmet, fx Google Home.
- Alt blev transskriberet. Når optagelserne kom ind, filtrerede vi ikke nogen fra, siger en af de ansatte, der er anonyme i historien og har arbejdet for Apple,
- Vi fik at vide, at vi skulle anmelde optagelserne, hvis de indeholdt ulovlige forhold.
- Men vi fik ikke retningslinjer for, hvordan vi skulle behandle sensitive og fortrolige oplysninger eller samtaler, der var optaget fejlagtigt, siger en anden ansat til avisen.
Artiklen fortsætter under faktaboksen...
Optaget under sex
I nogle tilfælde er danske brugere blevet optaget, mens de har haft sex, fortæller de ansatte til Politiken.
Det kan være sket, når en stemmeassistent som fx Siri i iPhone har optaget en del af situationen, når den uønsket er blevet aktiveret på telefonen.
Optagelsen er efterfølgende blevet gemt på serverne hos Apple og senere aflyttet af ansatte i de firmaer, som Apple har hyret til opgaven.
Dermed trækker sagen, der de seneste uger har ramt både Google, Apple, Facebook, Amazon og Microsoft, nu klare tråde til Danmark. Men det betyder ikke, at de danske datamyndigheder har tænkt sig at gribe ind.
Ifølge Politiken er svaret fra Datatilsynet, at det skal klares af myndighederne i de lande, hvor firmaerne har deres europæiske hovedkvarterer. Og det er ikke i Danmark.
Stoppet efter afsløringer
Samtlige techfirmaer har nu stoppet deres praksis, efter de er blevet afsløret.
Kunderne har nemlig aldrig fået klar og ærlig besked om, at deres samtaler med stemmeassistenter som Google Assistent, Siri og Microsofts Cortana er blevet aflyttet og udskrevet, som det altså også er sket i Danmark hos Apple og Google.
Samtlige techselskaber afviser, at deres formål med aflytningen og udskrivningen af de private lydoptagelser har været andet end 'at kvalitetssikre' deres teknologier til stemmegenkendelse.
Det er dog en påstand, der ikke stemmer overens med afsløringen i Politiken, hvor de ansatte fortæller, at de var instrueret i at melde, hvis de stødte på 'ulovligt indhold'.
Apple stopper uhyggelig praksis
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.