Vi skrev i begyndelsen af april, at Windows 10 nu var installeret på mere end 270 millioner enheder. Det kom nemlig frem til Microsofts BUILD konference.
Men brugerne fortsætter med at installerer den seneste version af styresystemet, og det findes nu på 300 millioner enheder, skriver MereMobil.dk.
Ifølge CNET.com inkluderer de 300 millioner enheder PC’ere, mobiltelefoner og Xbox One.
LÆS OGSÅ: Tori Spelling fik hemmelig Lumigon-telefon
Snart koster opdatering penge
Windows 10 er dermed den hurtigst udbredte Windows-version nogensinde, hvilket formentlig skyldes, at opdateringen er gratis for brugere af Windows 7 eller nyere.
Men det er snart slut med de gratis glæder.
Microsoft vil efter 29. juli 2016 tage penge for opdateringen. Prisen er 999 kroner for en Home-udgave af systemet.
Windows 10 fortsætter dog med at være gratis for handicappede og andre, der bruger teknologiske hjælpemidler, oplyser Microsoft i en blog.
LÆS OGSÅ: Victorfone klar til produktion
Måske nye funktioner til Xbox
Rygterne florerer i øvrigt om, at Microsoft i juli udsender en opdatering, da det er et år siden, at Windows 10 blev frigivet.
Opdateringen ventes at få navnet 'Windows 10 Redstone' og vil angiveligt byde på muligheden for blandt andet at køre Windows 10 applikationer fra Windows Store på Xbox One.
Er din mailkonto sikker: Så ofte forsøger hackere at komme ind
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.