En af verdens rigeste mænd melder sig nu for alvor ind i kampen for klimaet.
Det sker i Bill Gates nye bog ’Sådan undgår vi en klimakatastrofe’, der netop er udkommet på dansk.
Hidtil har Gates og hans kone, Melinda Gates, ellers været bedst kendt for deres kamp mod ulandenes sygdomme, for bedre uddannelse og senest mod coronaen.
Dyrevenner i oprør over ny lov: Dyrene kan dø af det
Lover sikker atomkraft
Men klimaet har i flere år ligget den amerikanske techmilliardær på sinde.
Således har han allerede investeret en formue i nye teknologi, der kan gøre vores produktion af fødevarer mere bæredygtig. Men også i en ny form for ’grøn’ atomkraft.
- Atomkraft kan laves på en måde, så fortidens fejl ikke bliver gentaget.
- Men jeg må indrømme, at det bliver lige så svært at lave, som det er at overbevise andre om, at vi skal gøre det, siger han i et stort interview med tv-programmet 60minutes.
Gates erkender ganske vist, at grøn energi som sol og vindenergi spiller en rolle. Det er bare ikke nok til at komme i mål, hvis udledningen af drivhusgasser skal gå nul i 2050.
- Hvis vi venter 100 år mere, er det alt for sent. På det tidspunkt vil vores økosystem være så ustabilt, at det bliver meget slemt.
- Også meget hurtigere end på 100 år.
Se også: Nu er Musk rigere end Gates
Mere ambitiøs ens os
Hos Greenpeace i Danmark tager Helene Hagel, der er klima- og miljøpolitisk leder, positivt imod budskaberne fra Bill Gates.
- Det fortjener ros, at han fokuserer så meget på, at vi kommer ned på nul, når vi taler om udledning af drivhusgasser.
- Og ikke at vi bare skal reducere med 80 eller 90 procent. At vi skal gå efter målet på et rundt nul.
- Det er nærmest mere, end danske politikere anerkender, fordi nogle af dem tror, at vi bare kan blive ved med at forurene, så længe vi bare indfanger CO2 igen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Hold fast i grøn energi
Helele Hagel er dog mere forbeholden, når det gælder forslaget om atomkraft som en løsning på klimakrisen.
- Hans læsning af, hvad der er muligt med vedvarende energi som sol og vind er for pessimistisk.
- Alle erfaringer med de energityper har jo vist, at det går markant stærkere, end vi forventede, med at gøre dem mere effektive og billigere at bruge.
Bill Gates opfordrer i øvrigt til, at man politisk satser markant mere på et bæredygtigt landbrug.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.