MobilePay får nyt gebyr i dag

PENGEGAVER: Vil tage livet af kontanter med en ny gavefunktion - men du skal betale for den

Hvor upersonligt kan det blive?

Sådan er reaktionen ofte, når man skal vælge mellem at give en personlig gave eller ’bare’ aflevere nogle kontanter i en kuvert.

Men når tusindvis af konfirmander om kort tid fejres landet over, vil de fleste unge gerne have en kontant gave, så de selv kan beslutte, hvad der skal købes.

Samfund MobilePay slår vanvittig rekord

Et ønske fra brugerne
Indtil nu har løsningen med at hæve nogle penge, skrive et kort og smide det hele i en hvid kuvert været den foretrukne.

Ifølge en undersøgelse, som betalingstjenesten MobilePay har lavet, vælger ni ud af ti danskere i dag kontanter, når der gives en pengegave.

Men fra i dag vil netop MobilePay forsøge at ændre på den balance med en ny funktion, der de kommende dage rulles ud til tjenestens mange brugere.

- Vi kan se på vores brugerundersøgelser, at en digital metode til at give pengegaver ligger højt på ønskelisten.

- Derfor var det også nærliggende at gå ind og forsøge at løse det, siger Torben Gamst, der er direktør for MobilePay i Danmark.

Artiklen fortsætter længere nede...

Får gebyret retur

Hvis man fortryder en gave, før den er modtaget, får man gebyret på fem kroner tilbage.

Det er smart, hvis man for eksempel opdager en stavefejl i teksten til modtageren. Så kan man nemlig  slette gaven og lave en ny, hvor teksten er korrekt.

Udskriv gavekoden
Ekstra Bladet fik onsdag et smugkig på den nye løsning, hvor der indtil videre findes fem forskellige grafiske ’gavekort’ indbygget i appen fra MobilePay.

Det kan for eksempel være et gavekort, der signaler jul, kærlighed eller fest.

Udover en digital levering af pengegaven er det også muligt at udskrive en særlig kode og overføre den til et fysisk kort.

Herefter kan modtageren selv taste koden ind i sin app, der viser det gavekort og den hilsen, giveren har tastet ind.

Vælger man den digitale levering, kan den tidsindstilles, så den først dukker op hos modtageren på et senere tidspunkt. Men pengene trækkes i begge tilfælde med det samme.

Bruger man den fysiske gavekode, udløber den efter 30 dage, og pengene sendes retur til afsenderen.

Helt som det i dag koster penge at bruge funktionen Box, hvor flere kan samle penge sammen til for eksempel en fest, følger der også et gebyr med MobilePay Pengegaver.

Mark Wraa-Hansen skal have nyt job. Foto: Ritzau Scanpx Samfund Ny topchef i dansk betalingsgigant

Ekstra tjenester koster
Prisen er fem kroner pr. transaktion, men selskabets direktør afviser, at det er et brud med tidligere løfter om ikke at tage gebyrer.

- MobilePay er fortsat gratis for brugerne.

- Men når vi lægger ekstra tjenester som Box og nu Pengegaver på toppen af MobilePay, løber udviklingen og driften af dem kun rundt, hvis vi får en ekstra omsætning ud af dem.

208 kommentarer
Vis kommentarer