Mobilt mareridt: Telefon sendte private billeder til kæresten

Adskillige Samsung-brugere klager over alvorlig fejl, der spontant deler deres billeder med andre

Det er blandt andet Samsungs seneste topmodel, Galaxy S9, der er ramt af fejlen. Foto: Lee Jin-man/AP
Det er blandt andet Samsungs seneste topmodel, Galaxy S9, der er ramt af fejlen. Foto: Lee Jin-man/AP

TIP OS: Er du også ramt af fejlen? Fortæl din historie i en mail til tech@eb.dk

En opdatering af to af verdens mest populære mobiltelefoner har udsat flere brugere for, hvad vi vist godt kan kalde et mobilt mareridt.

De to modeller, Galaxy S8 og S9 fra Samsung, sender nemlig spontant billeder fra mobilens galleri til tilfældige kontakter i mobilens telefonbog.

En af brugerne fortæller på Reddit, hvordan hele hans galleri i løbet af natten blev sendt til kæresten. Andre har lignende oplevelser, hvor Samsung-telefonerne ud af det blå pludselig deler et eller flere billeder i en besked.

Mobil airbag: Denne opfindelse kan redde din iPhone

Slet Samsungs app
Samsung siger, at man er ved at undersøge, hvorfor telefonerne pludselig opfører sig sådan hos - indtil videre - amerikanske brugere.

Men allerede nu tyder alt på, at det er en opdatering af beskedsystemet på telefonerne, som har udløst fejlen.

Løsningen er, at man helt sletter den standard beskedapp, som Samsung har på sine telefoner, og i stedet vælger fx Googles.

Alternativt kan man fjerne rettighederne, som Samsungs normale beskedapp har til at hente billeder fra telefonens galleri.

Du kan læse mere om historien her

En måned senere: Denne mobil er stadig djævelsk god

TIP OS: Er du også ramt af fejlen? Fortæl din historie i en mail til tech@eb.dk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?