Asus har vist flere seje spilskærme de seneste dage under CES i Las Vegas. Også ualmindeligt hurtige skærme, der dog kommer til en heftig pris.
Heldigvis er der nyheder i den anden ende af prisskalaen, som for eksempel den nye spillemus ROG Chakram. Denne mus - som fungerer lige så godt trådløst (wi-fi og Bluetooth, red.) som med kabel - har et joystick, der hvor vi normalt placere vores tommelfinger.
Det lille joystick kan udføre en række opgaver - inklusiv til gaming. Desværre var Asus ikke i stand til at konfigurere musen, så vi kunne teste funktionaliteten.
Ellers virker det en god spillemus, hvor sensoren har en sporingsopløsning på op til 16.000 DPI og en sporingshastighed på 400 tommer pr. sekund. Musen kan også oplades trådløst med en QI-lader, når ellers den er løbet tør efter minimum 100 timers brug.
Artiklen er lavet i samarbejde med Tek.no
Mest søgte mus:
Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen
Men det er ikke kun nye funktioner til tommelfingeren, der er nyt med Asus ROG Chakram. Den leveres også med to typer af mikrokontakter til højre og venstre musetast og værktøjer, der giver dig mulighed for nemt at skifte dem.
Med det medfølgende værktøj kan du vælge, om tasterne skal klikke ved et forholdsvis let eller lidt hårdere tryk. Det er ikke alle, der har behov for denne funktion, men for nogle vil det helt sikkert være en fordel.
Derudover kan tommelfinger joysticket og det oplyste logo på bagsiden af musen udskiftes, hvis det ønskes.
Det er planen, at Asus ROG Chakram lanceres i løbet af de kommende uger. Dansk pris er p.t. ukendt, men den sælges for 150 dollars - eller lidt over 1000 kroner uden danske afgifter.
Virkelig god mus:
Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.