Nu får du magten tilbage på nettet

STOPPER DATAPIRATERNE: Vil tvinge alle udviklere af apps til at bede om lov til at tracke dig - nægter de, kan appen blive smidt ud af Apples appbutik

I Danmark er blandt andet Socialdemokratiet storforbrugere af Facebook

I løbet af foråret flytter Apple magten over netbrugernes privatliv fra firmaer som Facebook og Google tilbage til dig.

Det sker, efter Apple har lavet en anden stor ændring, der tvinger apps til at 'varedeklarere', hvilke privatlivsoplysninger de gemmer om dig.

Den nye funktion bliver aktiveret på iPhone og iPad, når en ny udgave af iOS 14 snart frigives. Efter du har installeret den, skal du nemlig give et klart samtykke til, at en app må følge dig rundt på nettet i forsøget på at tjene penge på annoncer.

I praksis kommer det til at foregå ved, at de enkelte udviklere skal indbygge en funktion i deres apps, der meget tydeligt vises til brugerne, når appen vil tracke dem. I de tilfælde skal man som bruger nemt kunne afvise overvågningen med få klik på sin enhed.

Senere på foråret frigives en ny version af iOS 14, der effektivt skal stoppe overvågningen af dig på nettet. Fremover beslutter du nemlig selv, om du vil tillade apps og tjenester at følge dig, når du laver andre ting på nettet. Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix
Senere på foråret frigives en ny version af iOS 14, der effektivt skal stoppe overvågningen af dig på nettet. Fremover beslutter du nemlig selv, om du vil tillade apps og tjenester at følge dig, når du laver andre ting på nettet. Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix
 

Flere interesseorganisationer har kritiseret Facebook for at lade grupper på platformen blive brugt til at sprede misinformation og had. Arkivfoto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix Samfund Varsler stor ændring

Frygtet af Facebook
Apple har valgt at offentliggøre den kommende ændring netop i dag, der er den officielle Databeskyttelsesdag, som Europarådets står bag.

Men allerede inden har de strammere regler for beskyttelse af Apple-brugernes privatliv ført til kritik fra særligt Facebook.

Det sociale netværk er naturligvis meget bange for at miste store indtægter, når millioner af brugere snart får den valgmulighed, de for længst burde have haft.

Artiklen fortsætter under billedet...

Teknologi Facebook i panik: Angriber Apple

Facebook gør sig i en af annoncerne til talsmand for det frie internet. Der er dog ikke meget frit over den måde, som firmaet - der er en af verdens største datapirater - opfører sig over for brugerne og deres digitale privatliv. Skærmdump
Facebook gør sig i en af annoncerne til talsmand for det frie internet. Der er dog ikke meget frit over den måde, som firmaet - der er en af verdens største datapirater - opfører sig over for brugerne og deres digitale privatliv. Skærmdump

Forholdet mellem den australske offentlighed og Google ligger i ruiner, efter techgiganten har truet med at fjerne sine tjenester i protest mod et krav om betale en fair pris for at udnytte andres indhold. Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix Teknologi Trusler mødt med vrede

Apple: Noget vrøvl
Derfor har Facebook også meget uelegant forsøgt at skubbe netop brugerne foran sig i store reklamekampagner vendt mod Apple.

Det sker med påstanden om, at funktionen vil ødelægge forretningen for små virksomheder og skade forbrugerne. Og at Facebook 'kæmper' for det frie internet.

Apple afviser påstandene som et pr-stunt og noget vrøvl.

'Facebook behøves ikke ændre sin måde at lave målrettede reklamer på,' lød firmaets svar i december.

'Det her (system, red.) kræver blot, at de giver brugerne et frit valg.'

Det bliver Apple og ikke myndighederne, der nu regulerer, hvordan blandt andet Mark Zuckerbergs Facebook kan overvåge dig på nettet. Foto: Olivier Matthys/Ritzau Scanpix
Det bliver Apple og ikke myndighederne, der nu regulerer, hvordan blandt andet Mark Zuckerbergs Facebook kan overvåge dig på nettet. Foto: Olivier Matthys/Ritzau Scanpix

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen

Google rasende: Vi er ikke pirater

De seneste uger har debatten om Google raset. Både i udlandet men også herhjemme hvor danske politikere og medier stiller samme krav til søgegiganten: Betal en fair pris når I tjener penge på at udnytte indhold, som andre har lavet.

Debatten har også ramt min mailboks med flere vrede kommentarer fra firmaets danske kommunikationschef Jesper Vangkilde, der har travlt for tiden. Både med at placere interviews med Google-chefer de rigtige steder. Men også med at angribe medier og journalister der som mig ikke udlægger historien om Google på den måde, som han mener er rigtig.

Det er særligt mit brug af betegnelsen 'datapirater', han er faret i flint over. Google vil slet ikke i samme kasse som Facebook. Det er faktisk injurierende at kalde Google for en datapirat, mener han.

Den lader vil lige stå et øjeblik...

...for hvis nogen er datapirater med dets gennemførte udnyttelse af brugernes private data, grove manipulering af algoritmer til at fremme ekstremt indhold og eminente evne til at placere sig under det skatteniveau, som andre firmaer i Danmark er nødt til at ligge på, så er det netop Google.

For de særligt interesserede kan man herunder læse, hvad Googles 'talepapir' ifølge kommunikationschefen er, når firmaet bliver angrebet for at være meget langt fra sit oprindelige udgangspunkt 'Do no evil':

Medierne bestemmer selv, om de vil indekseres i Googles søgemaskine

Hvis et medie ønsker, at en af deres artikler optræder på Google, bliver artiklens overskrift omsat til et blåt link, som leder læseren videre til hele artiklen på mediets egen hjemmeside, fx Politiken.dk. Alene i Europa sender vi Google-brugere til nyhedhjemmesider 8 milliarder gange hver måned. Det er 3.000 klik i sekundet. Og klik er penge, fordi det giver udgivere mulighed for fx at vise annoncer ved siden af artiklen på deres egen hjemmeside. På den måde er tilstedeværelse på Google ikke alene gratis reklame, men trafikken er også en klar indtægtskilde for medierne. Mediernes beskyldninger om, at Google ‘stjæler’ deres indhold er derfor simpelthen forkert.

For Google er nyhedsindhold ikke nogen nævneværdig forretning

Søgninger med relation til nyheder tegner sig for under 2 procent af alle Googlesøgninger i Danmark. Dertil kommer, at der som regel ikke kører annoncer på nyhedsindhold, men på kommercielle varer, som virksomheder gerne vil bruge penge på at få solgt. Populært sagt er der annoncer på blomster, men ikke Brexit. Derfor er hele ideen om, at Google skulle tjene styrtende med penge på mediernes nyheder, helt forkert.

Google betaler ikke for blå links - og det er ikke vejen frem

At kræve betaling for links, som man gør i Australien lige nu, bryder med hele den måde, det lovlige internet fungerer på: Et åbent forum, hvor man deler anbefalinger, henviser til godt indhold og linker til hinanden. Derfor vil et sådan forslag også gøre selve ideen om en søgemaskine umulig, fordi det i bund og grund er et biblioteksindeks, der henviser til andre hjemmesider. Det vil være den forkerte vej at gå, og internettets opfinder, Tim Berners-Lee, har derfor også kraftigt advaret imod det.

Google er klar til at lancere ny tjeneste, som tilbyder danske medier betaling for mere indhold

Vi er fuldkommen enige med mediecheferne i, at uafhængig, kritisk og troværdig journalistik er essentielt for det danske demokrati. Vi er også enige i, at dansk indholdsproduktion er så vigtig, at det bør beskyttes og hjælpes frem i en digital tidsalder. Nu tilbyder vi også danske medier at betale dem for at fremvise en udvidet del af deres indhold. Det sker i form af tjenesten News Showcase, som vi allerede har indgået aftale om med i alt 450 udgivelser i 12 lande. Senest i Frankrig, hvor vi har aftalt med den franske medieorganisation, at Google betaler medierne for større uddrag af deres indhold på Google News. Det er således ikke korrekt, når enkelte danske mediechefer siger, at Google betaler for links i Frankrig (eller nogen andre steder).

Derudover har Google givet 19 mio. kroner i udviklingslegater og senest godt 2 mio. kroner i coronastøtte til store og små danske medier.

Kilde: Mail fra Googles danske kommunikationschef, 29. jan. 2021 klokken 01.27

44 kommentarer
Vis kommentarer