Har terroristerne vundet i London? Og har befolkningen tabt?
Spørgsmålet er relevant, efter storbyens politimyndigheder i dag tog et gigantisk spring hen over debatten om ansigtsgenkendelse og efter flere hemmelige forsøg vil bruge teknologien døgnet rundt.
Politiet forsvarer beslutningen med, at man er forpligtet til at beskytte befolkningen med den teknologi, der er til rådighed. Også selvom konsekvensen er, at hvert et skridt nu kan følges for de millioner af uskyldige borgere, der bevæger sig rundt i byen.
Politiet hævder også, at meningsmålinger viser, at et flertal i befolkningen ingen problemer har med at blive massivt overvåget.
Artiklen fortsætter længere nede...
Vil sælge dit billede til politiet
Et angreb på borgerne
Men ifølge The Guardian kalder flere britiske privatlivsorganisationer beslutningen for en trussel mod borgernes frihed.
- Det er en enorm udvidelse af overvågningsstaten, siger Silkie Carlo fra Big Brother Watch til avisen.
Han og andre aktivister peger på, at præcisionen af ansigtsgenkendelse fortsat er alt for ringe. Og at netop uskyldige borgere derfor vil opleve, at de bliver antastet og måske anholdt på et ulovligt og krænkende grundlag.
- Det er angreb på vores rettigheder, som vi vil bekæmpe. Også ved at gå i retten mod politiet og justitsministeriet, lyder det videre fra Silkie Carlo.
Kinesiske mobilkøbere skal have ansigtet scannet
Ikke i Danmark - endnu
Også i Danmark er politiet meget interesseret i at få ansigtsgenkendelse som en del af værktøjskassen.
Indtil videre er der dog ikke et politisk flertal for at lave den samme massive overvågning herhjemme, selvom beslutningen om nummerpladescanning af millioner af biler i sin tid gled uhindret igennem det politiske system.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.