Ny mobil er mere af det samme

ANMELDELSE: OnePlus 8 er for Android, hvad iPhone 11 er for Apple - en solid arbejdshest

Hvis du leder efter et Android-flagskib, der ikke sælges til flagskibspriser, er OnePlus 8 et oplagt valg, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Pr-foto
Hvis du leder efter et Android-flagskib, der ikke sælges til flagskibspriser, er OnePlus 8 et oplagt valg, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Pr-foto

ONEPLUS 8

Hvornår kan man kalde en mobiltelefon for et flagskib?

Normalt forbindes begrebet med de dyreste og bedst udstyrede modeller, som en producent kan levere. Min påstand er, at en telefon sagtens kan være et flagskib i sin egen klasse. Og det er netop, hvad dagens testmodel, OnePlus 8, er.

Helt som iPhone 11 sætter standarden for, hvor meget man kan få uden at blive totalt flået, er OnePlus 8 et flagskib i klassen af Android-telefoner, der bestemt ikke er billig. Men prismæssigt er spiselig for en bredere kreds af brugere, end hvad det koster at få en OnePlus 8 Pro eller iPhone 11 Pro.

Designet er det velkendte OnePlus. Pr-foto
Designet er det velkendte OnePlus. Pr-foto

B&O stråler i ny vandgang

Zoom og macro skuffer
Som vi allerede har berettet, er kinesiske OnePlus i år rykket op i flagskibsklassen. Særligt når det gælder prisen, som med OnePlus 8 Pro nu begynder ved 6999 kroner. OnePlus 8 sælges fra mere rimelige 5399 kroner. Det store spørgsmål er derfor, hvad du skal ‘ofre’, hvis du vælger Pro-serien fra?

I min bog er displayet det største offer. Ganske vist er OnePlus 8 nu en 90 Hz-model med et ganske flot display. Men efter at have testet OnePlus 8 Pro først, er jeg ikke i tvivl: Den model har en klart flottere skærm. Og det skal den til prisen have.

På kamerafronten lider du også en smule med OnePlus 8. Her er hovedkameraet bestemt godkendt, men der er ikke en brugbar zoom, og i stedet en macrofunktion der er langt under niveauet for, hvordan den burde fungere.

Du får heller ikke trådløs opladning (op til 30 watt i OnePlus 8 Pro, red.) eller IP-certificering.

OnePlus 8 er ikke som Pro (billedet) officielt sikret mod støv- og vand. Pr-foto
OnePlus 8 er ikke som Pro (billedet) officielt sikret mod støv- og vand. Pr-foto

Praktisk lyd på budget

Rigeligt med kræfter
På alle andre områder er OnePlus 8 imidlertid et flagskib, der bider konkurrenter som Samsungs S20-serie i haserne. Byggekvaliteten er fremragende, der er flere flotte farver at vælge imellem, og som altid er batteritiden i sin egen klasse, hvilket den medfølgende hurtigoplader også er.

Selv hvis du vælger den billigste OnePlus 8 med 128 gigabyte lagerplads og 8 gigabyte RAM har du rigeligt kræfter til at surfe og spille med. Her sætter OnePlus fortsat standarden for, hvordan en prisfornuftig Android-telefon kan løbe fra selv meget dyrere konkurrenter.

Det er glædeligt, at OnePlus dyrker den enkle udgave af Android-styresystemet, som andre - fx Huawei - har en kedelig evne til at sovse ind i unødvendig software. Men ikke her og tak for det!

Billigt QLED-fjernsyn til Danmark

OnePlus har skruet op for farverne i sin OnePlus 8-serie. Pr-foto
OnePlus har skruet op for farverne i sin OnePlus 8-serie. Pr-foto

Her er dommen
At OnePlus 8 i sidste ende er mere af det, som OnePlus allerede er kendt for, er kun godt. Mindre godt er det, at priserne kryber så meget op, som de gør.

Heldigvis efterlader det så et tomrum for konkurrenter, der vil matche OnePlus med billigere, men lige så gode produkter.

Og vores dom indtil det sker? Hvis du vil eje et Android-flagskib uden at betale flagskibsprisen, er OnePlus 8 et oplagt valg!

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen