Ny mobil går langt over kanten

5G-modellerne Motorola Edge og Edge+ bøjer skærmen langt ud over kanten - og hæver prisen på en Motorola-mobil markant

Motorola Edge+ (billedet) og Edge er store telefoner med et flot display og gode kameraer. Pr-foto
Motorola Edge+ (billedet) og Edge er store telefoner med et flot display og gode kameraer. Pr-foto

Bortset fra en telefon med bøjelig skærm, som vi bestemt ikke skal skrive mere om, er Motorola de seneste år blevet kendt for at udvikle og sælge billige, men rigtig gode mobiltelefoner.

Men i dag brød firmaet, der er ejet af kinesiske Lenovo, med sit prisrigtige image og lancerede et flagskib i to versioner, der i både design, tekniske muskler og priser skal kæmpe mod de bedste modeller fra Samsung, Huawei og Apple.

Det er sjældent, at et display går så langt ud over kanten. Pr-foto
Det er sjældent, at et display går så langt ud over kanten. Pr-foto

Dom over foldbare telefoner: Bullshit!

Kantet display
Motorola Edge og Edge+ hedder 5G-telefonerne, der faktisk er tæt på at have samme fysiske størrelse og det samme 6,7 tommers OLED-display med 90 Hz opdateringshastighed. Edge+ er dog HDR10+ certificeret.

Som navnet afslører, spiller displayet en væsentligt faktor, da det strækker sig langt ud over kanten, hvilket nok skal skille vandene.

Nogle mobilbrugere elsker, når displayet bøjer sig rundt om kanterne, mens andre - herunder undertegnede - foretrækker en mere flad model.

5G-telefoner ubrugelige i Danmark

Der er flere markante forskelle på kameraerne i Edge (billedet) og Edge+. Pr-foto
Der er flere markante forskelle på kameraerne i Edge (billedet) og Edge+. Pr-foto

Her er Edge+ bedre
Selvom Edge og Edge+ skærmmæssigt er næsten ens, er Edge+ foran på flere områder. Således har denne model 12 gigabyte RAM mod det halve i Edge.

Det er dobbelt op på intern lagerplads med 256 gigabyte i Edge+ og 128 gigabyte i Edge.

Processoren og kameraerne er også bedre i Edge+, der ligeledes har en ekstra mikrofon, wi-fi 6 og 15 watt trådløs opladning og 5 watt omvendt opladning.

Artiklen fortsætter længere nede...

Billigste model overrasker
Overraskende nok er Edge til gengæld foran på andre afgørende områder. For eksempel kan man udvide hukommelses med et microSD-kort i Edge, hvilket man ikke kan i Edge+.

Sidstnævnte understøtter også kun et sim-kort, mens der er dual-sim i Edge, hvis du ikke sætter eksternt hukommelseskort i.

Edge er IP54-certificeret, som giver en vis sikkerhed mod vand- og støv. Edge+ har slet ingen IP-certificering. Derimod har begge modeller minijack-stik, hurtiglader (18 watt) via kabel, Bluetooth 5.1 og 25 MP selfiekamera.


The Verge har allerede haft fingrene i Edge+. Video: YouTube

Det koster de
Som allerede nævnt, hæver Edge og Edge+ prispunktet for Motorolas telefoner.

Det betyder, at Motorola Edge koster 4699 kroner, mens du skal slippe hele 7999 kroner for Edge+.

Begge sælges fra 15. maj.

Hovedtelefonen de andre må slå

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen