Ny Samsung-mobil ligner et hit

FØRSTE INDTRYK: Galaxy S21+ og S21 er flottere end nogensinde - og billigere

SENESTE: Opdatereret med information om at standarder for 5G og wi-fi er bedst på S21 Ultra-modellen

Torsdag præsenterede Samsung sin Galaxy S21-serie, der blandt andet betyder et farvel til den medfølgende lader, ledningsmikrofonen og muligheden for at sætte et hukommelseskort i telefonerne. Der kom også nye in-ear-hovedtelefoner kaldet Galaxy Buds Pro.

Men der er faktisk meget godt at sige om de nye telefoner, som jeg forleden fik mulighed for at prøve. Ikke mindst at de er prissat lavere og mere fornuftigt end tidligere, skriver MereMobil.dk

Samtidig er mit første indtryk, at S21+ og S21 er flottere, end det vi tidligere har set fra Samsung. Og nu med en blanding af forskellige farver, hvilket klæder telefonerne – særligt den blå-lilla er jeg ret vild med.

Galaxy S21 og S21+ ligger godt i hånden og passer fint ned i lommen. Samsung Galaxy S21 Ultra er derimod 'som den er': Stor! Designet er også her forbedret fra sidste år, men ultraen er stadig en kæmpe.

Teknologi Følger Apple: Fjerner laderen

Plastik på bagsiden
Samsung Galaxy S21+ og S21 Ultra har begge Gorilla Glass Victus på for- og bagside. Victus-glasset tåler fald fra to meters højde og modstår ridser bedre end Gorilla Glass 6, der var den store nyhed i 2020.

Samsung Galaxy S21 er anderledes. Her er bagsiden i plastik.

Det er dog lavet så godt, at jeg ikke - da jeg havde alle modellerne i hænderne - kunne føle eller se forskel på Galaxy S21 og S21+. Med andre ord: Du skal ikke bekymre dig om det.

Bagsiden har i år et mat udtryk, hvilket er godt, da det ikke tiltrækker sig så mange fedtede fingre som på tidligere modeller.

Teknologi Her er iPhonen der hitter

Den lilla udgave er godt skruet sammen.
Den lilla udgave er godt skruet sammen.

Sådan er kameraerne
Kamerateknologien minder om den, Samsung anvendte i 2020-modellerne, men softwaren gør en forskel.

Funktionen 'tag ét', der skyder korte videoklips og kreative billeder med filtre, er opdateret med flere nyheder.

En ny funktion i kameraet er 'Director’s View'. Her kan der optages video med alle kameraer samtidigt. Mens du optager, kan du skifte mellem objektiverne og skabe mere levende og kreative videoer.


Her kan du se, hvordan John G. bedømmer den nye serie.

Jeg er ikke i tvivl om, at du med disse telefoner kan skyde nogle lækre billeder – uanset om det er Galaxy S21 eller S21+ du vælger. Begge modeller har nemlig præcis samme kamerateknologi.

Det er kun i Galaxy S20 Ultra, hvor kameraet er anderledes – og markant vildere. Om det er bedre, må tiden vise.

Når det er sagt, så tror jeg ikke resultatet fra S21 og S21+ bliver væsentligt anderledes end på Galaxy S20’erne. Det endelige svar får vi, når de forskellige anmeldelser lander op mod salgsstarten.

Ultra-modellen er stor og tung.
Ultra-modellen er stor og tung.
 

Fuld fart frem
Selvom du køber en af de væsentligt billigere 2021-modeller, Galaxy S21 eller S21+, går du ikke ned på ydelsen. Det er 'fuld fart frem ad motorvejen'.

Alle modeller kører på Samsung Exynos 2100 processoren, der i forhold til 2020-modellerne yder 30 procent bedre på computerkraften og hele 40 procent mere på grafikdelen, mens strømforbruget er faldet.

Alle modeller kommer i år med 5G – endda både med 5G NR (S21/S21+) og mmWave teknologi (S21 Ultra). Det er således den fulde 5G-pakke, at du får hos Samsung.

Prisen og design trækker op i vurderingen, mener John G. fra MereMobil.dk.
Prisen og design trækker op i vurderingen, mener John G. fra MereMobil.dk.

Hurtigere wi-fi
S21 Ultra har desuden Wi-Fi 6E, der er den kommende standard for trådløse netværk i hjemmet.

Med Wi-Fi 6E får du højere hastigheder, end hvad der tidligere har været muligt på Wi-Fi – bedre end Wi-Fi 6, som vi talte om sidste år. Nu skal du så bare have en router, der kan køre Wi-Fi 6E for at udnytte det sammen med S21-serien.

En anden god nyhed er fingeraftrykslæseren i skærmen, der er hurtigere og mere præcis.

Jeg har tidligere bøvlet med at få sensoren til at fungere godt på andre Samsung-topmodeller, men i år er der håb forude. I stedet for at bruge deres egen teknologi har Samsung nemlig teamet op med Qualcomm, der leverer sensoren kaldet 3D Sonic Sensor.

Denne sensor sidder i alle Galaxy S21’erne – også udgaven i Europa, hvor Samsung bruger deres eget Exynos-chipset.

De tre modeller kan købes i Danmark fra fredag 29. januar, mens de nye Galaxy Buds Pro-hovedtelefoner sælges fra i dag 15. januar.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen

Du kan roligt vælge den billigste model, Air, der her ses til venstre. I bunden er det MacBook Pro. Begge med M1-processoren. Foto: Ekstra Bladet Teknologi Lynhurtig bærbar fra Apple: Den skal du vælge


Lewis George Hilsenteger fra Unbox Therapy giver her sin første dom over nyhederne. Video: YouTube

51 kommentarer
Vis kommentarer