Det er primært ejere af en nyere iPad, der i dag kan glæde sig over den næsten en gigabyte store opdatering, som netop er blevet frigivet af Apple.
Både iOS – nu i version 13.4 – til blandt andet iPhones og det særlige iPad-styresystem iPadOS – ligeledes version 13.4 – har fået rettet en mængde af fejl. Men understøttelsen af en trackpad eller mus på iPad er nok den mest markant ændring.
Og du behøves ikke vente på det kommende nye iPad-tastatur fra Apple, som koster op til 3000 kroner. Allerede nu virker trådløse Bluetooth-mus og trackpads nemlig sammen med nyere iPads.
- i samarbejde med PriceRunner. Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen.
Ganske smart tænkt
I praksis er det ikke en normal cursor, du kommer til at se bevæge sig hen over skærmen. I stedet har Apple valgt en grafisk løsning, hvor det nærmere er en finger, der flytter sig rundt over de forskellige ikoner og menupunkter, som du forsøger at aktivere.
Det er da også ganske smart tænkt og virker ifølge de første tests af det nye styresystem meget intuitivt. Du kan ligeledes bruge trackpad til at scrolle igennem indhold i for eksempel browseren. Har du en mus, der understøtter scrolling, kan du på samme måde hurtigt komme rundt i indholdet på nettet.
- i samarbejde med PriceRunner. Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen.
Du skal være gal for at købe den
Del filer med andre
En anden markant nyhed, der gælder både iPadOS og iOS, er muligheden for at dele filer med andre.
Helt som du i dag kan bruge for eksempel Google Drive, vil du fremover kunne lave en mappe med filer i iCloud, som du så deler med andre.
Hvis der lægges nyt indhold i de delte iCloud-mapper, vil dem, du har givet lov til det, få adgang til det opdaterede indhold.
Mail-app er rettet
Ellers skal nyhederne meget findes i detaljerne.
For eksempel ved at Apple har forbedret deres e-mailapp, Mail, med en mere enkel og logisk toolbar.
Sletteknappen, der tidligere lå alt for tæt på svarknappen, er flyttet væk, hvilket forhåbentligt forhindrer de uønskede sletninger af mails, mange brugere har lidt under.
I det hele taget er der sket fejlretninger rundt om i softwaren på både iPhone og iPad. Derimod skal du ikke forvente at se store designmæssige ændringer.
Her skal du vente til senere i år, hvor Apple løfter sløret for det helt nye styresystem iOS 14. Og ikke mindst de iPhones og iPads, der understøtter det nye styresystem.
- i samarbejde med PriceRunner. Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen.