Apple Music blev lanceret i juni 2015 under Apples udviklerkonference Worldwide Developers Conference (WWDC).
Det skete naturligvis med store armbevægelser og den klassiske Apple præsentation. Desværre var modtagelsen lidt lunken blandt eksperter og brugere, skriver MereMobil.dk.
Mange havde nok regnet med, at Apple ville forny musikindustrien, mens de snarere tilbyder en Spotify og Tidal kopi.
Netflix advarer mobilkunderne: Så meget data koster en times film dig
Udvikling har stået stille
Apple Music har gennem de første 10 måneder modtaget en række fejlrettelser, men næsten ingen ekstra funktioner er blevet tilføjet, og det er formentlig her eksperternes kæphest ligger begravet.
For sammenlignet med Spotify kommer Apple Music hurtigt til at ligne en basisudgave, og det var nok ikke, hvad mange havde håbet på sidste juni.
LÆS OGSÅ: I Kina er 'iPhone' en taske
Det forventes derfor af rigtige mange, der kender til Apples planer, at Apple Music får nyt design til juni, hvor musiktjenesten så runder sin første fødselsdag.
I skrivende stund har Apple Music 13 millioner brugere, hvilket lyder hæderligt, men da der er en milliard aktive iOS enheder, havde de fleste i elektronik- og musikbranchen nok forventet mere.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.