Opdater i dag: Gør din iPhone sikrere

Apple har netop frigivet ny software til alt fra iPhone og iPad til Apple Watch, Mac og Apple TV - se de største nyheder i det mobile styresystem her

iOS 14.5 byder også på nye emojis og ændringer. Skærmdump
iOS 14.5 byder også på nye emojis og ændringer. Skærmdump

Kort efter Apple i sidste uge præsenterede en håndfuld hardware som en ny iPad Pro og en farverig iMac, er det i dag blevet tid til ny software.

Og modsat forleden er det gratis bruge på alt fra iPhone og iPad til Apple Watch, Mac og Apple TV, som du kan opdatere, hvis du ejer nyere enheder af udstyret, skriver MereMobil.dk.

Stor ændring på din iPhone

Du skal give lov
Særligt det mobile styresystem iOS 14.5 til iPhone er det vigtigt at opdatere til allerede i dag.

Både fordi der normalt følger sikkerhedsopdateringer med i alle nye styresystemer. Men også fordi Apple nu aktiverer sit nye App Tracking-system.

Det sikrer dig bedre mod sporing på din iPhone, fordi alle apps fremover skal spørge om lov, hvis de vil følge din færden rundt på nettet.

Og du kan beslutte, at alle apps aldrig må spore dig og med alene med nogle få undtagelser heller ikke bruge dine data andre steder.

iPhone: Sådan opdaterer du

Din enhed skal være tilsluttet wi-fi, opladet og normalt også tilsluttet strømkablet.

Sørg for at dine vigtigste data på enheden er sikkerhedskopieret - hvis noget går galt i opdateringen, risikerer du at miste alt.

Gå i Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering.

Følg vejledningen.

Ovenstående virker også på iPad, som der ligeledes er ny software til i dag.

5G på begge numre
Andre nyheder i softwaren til iPhone er, at 5G nu kan aktiveres på begge numre i de 5G-telefoner, som har dual-sim.

Hidtil har man alene kunne have 5G på det ene nummer og 4G på det andet.

Og så kan du nemmere åbne din iPhone med Face ID, selv i de tilfælde hvor du bruger ansigtsmaske. Det kræver dog, at du har et Apple Watch. Sidder det på din arm, bliver telefonen automatisk låst op, selv når du har maske på.

Du kan læse mere om de nye muligheder for at beskytte dine data her.

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen