Pas på: Fup-SMS’er fra iTunes er i omløb

Der er falske SMS-beskeder i omløb, hvor det ligner afsenderen er Apples iTunes

Der er normalt stor sikkerhed i Apples musik- og filmbutik iTunes. Nu forsøger kriminelle at bruge butikkens gode navn og rygte til at lokke passwords ud af brugerne. (Foto: Ole Spata/AP)
Der er normalt stor sikkerhed i Apples musik- og filmbutik iTunes. Nu forsøger kriminelle at bruge butikkens gode navn og rygte til at lokke passwords ud af brugerne. (Foto: Ole Spata/AP)

Det er efterhånden ofte, at der advares mod forskellige SMS’er eller emails, hvor større virksomheder eller tjenester virker til at være afsenderen, men det i stedet for er svindlere.

Og nu er det Apples iTunes, der er blevet 'afsenderen' på nogle fup-SMS’er der er i omløb netop nu, skriver MereMobil.dk.

Nyt fupnummer på MobilePay: Tryk her - og få pengene tilbage

Det er ikke Apples iTunes, som er afsenderen, men i stedet en hacker der ønsker at få adgang til din profil for at misbruge din iTunes-konto.

SMS-beskederne er på dansk og velskrevne og opfordrer modtageren til at trykke på et link.

LÆS OGSÅ: Forældre er bekymrede for ungernes netadfærd

Foruden svindlerne kan misbruge din iTunes-konto, hvor dit betalingskort formentlig er tilknyttet, så er det også identitetstyveri.

Ligesom svindlerne også via iTunes kan få adgang til fotoalbum m.m., oplyser Ritzau.

Det er uvist, hvor mange personer der er berørt af svindelnummeret. Men det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis man er kommet til at klikke på linket.

Bedste råd i den situation: skynd dig at ændre dit kodeord.

LÆS OGSÅ: Her er den (måske) ultimative beskyttelse af din iPhone