Når kulden og vinteren rammer landet med temperaturer under frysepunktet, er det ikke kun dig, som fryser. Det gør din smartphone også. Særligt batteriet lider gevaldigt i kulden.
Du har måske lagt mærke til, at din telefon pludselig løber tør for strøm, selvom den burde have masser af batteri tilbage. I hvert fald ifølge batteriindikatoren, skriver MereMobil.dk.
Der en logisk forklaring på dine strømproblemer, når det er koldt. Batterierne i mobilerne er af typen lithium. Inde i batterierne sker en kemisk proces, hvor ioner flyver rundt og skaber strøm.
Bliver batteriet koldt, sker dette langsommere, og der skabes derfor mindre strøm. Så simpelt er det.
Apples vilde plan: Bygger iPhone om
Vent med at oplade
Du kan modvirke denne proces ved at sørge for, at smartphonen ikke bliver kold. En yderlomme er derfor ikke det mest hensigtsmæssige sted at opbevare telefonen. Har du en inderlomme, er den tæt på dig og din kropstemperatur. Du kan også lægge telefonen i en 'sovepose' af stof eller lignende.
Bliver dit batteri rigtigt koldt, er det en god idé at vente med at oplade batteriet, til det atter har nået normaltemperaturen. Er batteriet for koldt, kan det i værste tilfælde betyde, at batteriet kortsluttes. Heldigvis sker det kun i ekstreme tilfælde.
Ny Samsung-mobil ligner et hit
Du skal passe på kondens skader, der kan forekomme, når mobilen benyttes udenfor i kolde temperaturer, og den efterfølgende lægges i en lomme.
Det kan også være, at den er ekstrem kold og derefter varmes op indendørs, når du skal tjekke alt det, du er gået glip af ude i kulden. Disse skader kan være en dyr fornøjelse og dækkes ikke af reklamationsretten.
Dårlig mobildækning? Sådan løser du det
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.