Påsken er over Danmark, men det på trods er Samsung nu klar med to nye modeller i deres Galaxy A-serie, Galaxy A51 5G og Galaxy A41.
Det varer dog lidt, inden de to nye modeller er ude i handlen. Hvis ikke coronakrisen påvirker salgsstarten, skal vi nemlig hen til slut maj og juni måned, før de sættes til salg, skriver MereMobil.dk.
Kontrollant om 5G: Ingen grund til panik
Galaxy A51 5G
Denne model får et et quad-kamera, Infinity-O skærm og 5G, som nogle af de mest fremtrædende specifikationer.
Skærmen er en 6,5 tommer Super AMOLED Infinity-O skærm med en opløsning på 1080 x 2400 pixels. Kameraet er som nævnt et quad-kamera, hvor hovedsensoren er på 48 megapixels, mens den har 12 megapixels ultravidvinkelsensor, 5 megapixels dybdesensor og en macrosensor på 5 megapixels. Frontkameraet er på 32 megapixels.
Telefonen har 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse, hvilket kan dog udvides op til 1 TB med et microSD-kort. Batteriet er på 4500 mAh og understøtter 15 watt hurtigladning.
Galaxy A51 5G produceres i farverne Prism Cube Black, Prism Cube White og Prism Cube Pink. Den ventes i handlen i løbet af juni til en vejledende pris på 3699 kroner.
Artiklen er lavet i samarbejde med MereMobil.dk
Ny hovedtelefon: Sikke en lyd!
Sælger 5G-telefon til budgetpris
Galaxy A41
Her er det tale om en 6,1 tommer Infinity-U-skærm med Super AMOLED og en opløsning på 1080 x 2400 pixels.
Galaxy A41 får 4 GB RAM og 64 GB intern hukommelse, men understøtter microSD-kort på op til 512 GB.
Kameraet er et triple-kamera med en hovedsensor på 48 megapixels, mens ultravidvinkelsensoren er på 8 megapixels og dybdesensoren på 5 megapixels. Frontkameraet er på 25 megapixels.
Batteriet er på 3500 mAh, og ligesom Galaxy A51 5G understøtter Galaxy A41 også 15W hurtigladning.
Galaxy A41 sælges i farverne Prism Crush Black, Prism Crush White og Prism Crush Blue. Telefonen har en vejledende pris på 2299 kroner uden abonnement og lander i butikkerne i slutningen af maj.