Samsung og Apple æder Danmark

TOP 10: Der er ikke meget mobilsalg tilbage i Danmark, når man trækker de to techgiganter fra regnestykket

De to techgiganter sidder hårdt på mobilsalget i Danmark. Foto: Aly Song/Ritzau Scanpix
De to techgiganter sidder hårdt på mobilsalget i Danmark. Foto: Aly Song/Ritzau Scanpix

Der tegner sig mere og mere et billede af et duopol på det danske mobilmarked. Blandt andet når vi ser på top-10 listerne fra teleselskaberne. Samsung og Apple fylder stort set alle pladser med enkelte undtagelser, skriver MereMobil.dk.

I februar 2021 kan vi se OnePlus Nord i bunden af hitlisten hos 3, mens Huawei P30 Pro er i den nederste del af top-10 ved YouSee. På resten af pladserne står der enten Apple eller Samsung.

De seneste 12 måneder er det første gang, at top 10-listerne næsten udelukkede udgøres af Samsung- og Apple-produkter.

Naturligvis sælges der også telefoner, som ikke når ind på top-10, hvorfor man ikke kan konkludere, at ingen andre producenter har en chance. Det kan dog konkluderes, at konkurrenterne virkelig skal sætte hårdt ind, hvis de skal have en chance for at vække interessen hos danskerne.

Artiklen fortsætter under boksen...

Et tidligere lækket billede af det, som  ventes at blive den kommende OnePlus 9 Foto: AndroidGuys Teknologi Ny OnePlus lækket

Kun 10 procent tilbage
Når vi kigger på det samlede mobilsalg i Danmark i hele 2020, bliver duopolet meget tydeligt.

Apple sad på 69,4 procent af smartphone-omsætningen i 2020, mens Samsung tog 19,8 procent, hvilket efterlader 10,8 procent til deling mellem producenter som Sony, Nokia, Motorola, OnePlus, Huawei m.fl.

De 10,8 procent svarer i øvrigt til en omsætning på cirka 845 millioner kroner.

Når 2020 sammenlignes med 2019 gik omsætningen hos Huawei 53 procent tilbage, mens Apple og Samsung vækster med henholdsvis 14 og 22 procent.

Tallene stammer fra en GfK-markedsanalyse, der dækker hele det danske mobilmarked, som MereMobil.dk har indsigt i.

Billige telefoner som N10 5G fra OnePlus er blevet langt mere udbredte og et godt alternativ til de dyrere topmodeller. Pr-foto Teknologi Billig mobil? De er værd at købe

Teleselskabernes top 10

3 (Hi3G Danmark)

  1. iPhone 12 Pro
  2. iPhone 12 Pro Max
  3. iPhone 12
  4. iPhone 12 Mini
  5. iPhone SE
  6. iPhone 11
  7. Samsung Galaxy S21 Ultra
  8. Samsung Galaxy S21
  9. Samsung Galaxy S41
  10. OnePlus Nord

Telenor

  1. iPhone 11
  2. iPhone SE
  3. Samsung Galaxy A21s
  4. iPhone 12
  5. iPhone 12 Pro
  6. Samsung Galaxy A51
  7. iPhone 12 Pro Max
  8. iPhone 12 Mini
  9. Samsung Galaxy S21 Ultra
  10. Samsung Galaxy S21

Telia

  1. Samsung Galaxy S20 FE
  2. iPhone 12 Mini
  3. iPhone 12
  4. iPhone 12 Pro Max
  5. iPhone 12 Pro
  6. iPhone 11
  7. Samsung Galaxy S21
  8. iPhone SE
  9. Samsung Galaxy S21 Ultra
  10. iPhone 11 Pro

YouSee

  1. iPhone 12
  2. iPhone 12 Pro
  3. iPhone SE
  4. iPhone 12 Mini
  5. Samsung Galaxy A41
  6. iPhone 11
  7. Huawei P30 Pro
  8. iPhone 12 Pro Max
  9. Samsung Galaxy S20 FE
  10. Samsung Galaxy S20

Kilde: MereMobil.dk

Samfund Hun gør din mobil dyrere

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen