Sexlegetøj sladrer om dig

Har fundet alvorlige sikkerhedsfejl i digitalt sexlegetøj - brugerne skal beskytte deres privatliv bedre, mener dansk sikkerhedsekspert

Salget af sexlegetøj er vokset markant de seneste år. Foto: Ernst van Norde
Salget af sexlegetøj er vokset markant de seneste år. Foto: Ernst van Norde

Salget af sexlegetøj, der digitalt kobler partnere sammen, er vokset voldsomt de seneste år. Både fordi der er kommet flere produkter, der udveksler data via internettet.

Men også på grund af de begrænsninger som coronakrisen sætter for personlig kontakt til fremmede.

Det er dog ikke uden risiko at bruge produkterne, afslører en ny undersøgelse, som sikkerhedsfirmaet ESET netop har offentliggjort.

Sikkerhedsfirmaet kunne alt for nemt spore brugerne af udstyret med hjælp af en Bluetooth-skanner. Skærmdump
Sikkerhedsfirmaet kunne alt for nemt spore brugerne af udstyret med hjælp af en Bluetooth-skanner. Skærmdump

Usikre smarte ure kan snage i dine børns liv

 

Manglende omtanke
I flere tilfælde er det nemlig lykkedes eksperterne fra ESET at hacke sig ind i produkterne og dokumentere, hvordan ondsindede hackere for eksempel er i stand til at følge brugerne, hente personlige oplysningerne ud om dem og i værste fald få udstyret til at overophede eller på andre måder fejle.

- Det er nok ikke noget, man tænker over, når man indkøber sådan noget udstyr

- Producenterne forsøger samtidig at holde prisen nede og presser på for at få et innovativt produkt ud på markedet.

- De tænker bare heller ikke over sikkerheden, lyder det fra Leif Jensen, der er ESET's nordiske salgschef.

Meget ubehageligt
Han erkender, at nogle af de sikkerhedshuller, sikkerhedsfirmaet nu har afsløret, er teoretiske.

- Men det er altså et ret praktisk problem, når det er muligt for uvedkommende at lægge en anden software på et stykke sexlegetøj, der for eksempel kan få batteriet eller enheden til at overophede.

- Det tror jeg godt, at alle kan forestille sig vil være meget ubehageligt, hvis det skete.

Med simple løsningerne kunne it-eksperterne finde de koder, der gør det meget nemt at hacke sig ind i udstyret. Skærmdump
Med simple løsningerne kunne it-eksperterne finde de koder, der gør det meget nemt at hacke sig ind i udstyret. Skærmdump

Smarte ure og bamser overvåger dine børn: EU kan stoppe misbruget

En anden problemstilling er det navn, mailadresse og andre personlige oplysninger, man deler, når udstyret og den medfølgende app eller tjeneste bruges.

- Det viste sig jo, at der i et tilfælde lå en tekstfil i udstyret, som ikke var krypteret. Og den var fyldt med andres mailadresser. Det gør det lidt svært at være anonym, hvis du har brugt din rigtige mailadresse.

- Og det her er som med mange andre intelligente enheder, som vi hele tiden kobler på nettet, viser det sig jo igen og igen, at man skal være meget forsigtig med at bruge sit eget navn eller sin primære mail. Netop fordi data fra for eksempel et sexlegetøj pludselig risikerer at blive koblet direkte sammen med dig.

Brug for mærkningsordning
En løsning på problemet kunne være, at udstyr, der er koblet på internettet, skal mærkes.

- Der burde som minimum være en europæisk og obligatorisk mærkningsordning for den her type af udstyr. Og ikke kun for sexlegetøj, men for alle typer af enheder, der kobler sig på nettet, mener Leif Jensen.

- Det skal også være en ordning, som gør det meget nemt for mig som forbruger at afkode, om det her produkt er lavet af et firma, der tager mine data og min it-sikkerhed alvorligt. Eller om det er noget, man skal holde sig fra eller bare vide ikke har den samme sikkerhed, som andre produkter har.

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter