Svindlere løs: Misbruger Apple til at narre dig

Mail får dig til at frygte, at nogen er brudt ind på din Apple-konto - hvis du klikker, ender du på svindlernes russiske fupside

Sådan ser fupmailen ud. Skærmdump
Sådan ser fupmailen ud. Skærmdump

Du ender på en russisk fupside, hvis du klikker på links i den Apple-fupmail, der lige nu rammer danske mailbokse.

Budskabet i mailen er da også ganske effektivt: Nogen har oprettet en adgangskode til din Apple-konto. Hvis det ikke var dig, så skal du klikke her og stoppe det.

Sådan en besked vil mange sikkert reagere på. Men som ved tidligere forsøg på at svindle data ud af danske netbrugere, er ideen naturligvis at skræmme dig til at aflevere det, som bagmændende jagter: Dit ægte Apple-id og ikke mindst dit password.

Her er adressen, som svindlerne sender deres danske ofre til. Skærmdump
Her er adressen, som svindlerne sender deres danske ofre til. Skærmdump

Når hackerne lykkes, ender byttet nogle gange hos terrororganisationer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Teknologi Bliv cybersikker på fem minutter

Slå to-faktor-bekræftelse til
Dine data får de fat i, når du klikker dig videre til, hvad der ligner en autoriseret Apple-side og taster dit brugernavn og password ind, hvilket du naturligvis altid skal lade være med.

Samtidig er det - på både din Apple-konto, men også hos Google, Facebook og i andre vigtige tjenester - altid en god idé at slå to-faktor-bekræftelse til.

Har du aktiveret denne sikkerhedsfunktion, kan svindlere selv med dit rigtige password ikke komme ind, fordi de nu skal have fingrene i den ekstra kode, som systemet sender direkte til dig på din telefon eller i en særlig app til at autorisere adgang.

Senere på foråret frigives en ny version af iOS 14, der effektivt skal stoppe overvågningen af dig på nettet. Fremover beslutter du nemlig selv, om du vil tillade apps og tjenester at følge dig, når du laver andre ting på nettet. Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix Teknologi Nu får du magten tilbage på nettet

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen

21 kommentarer
Vis kommentarer