Tæt på at ramme plet

ANMELDELSE: Galaxy Buds Pro haler stærkt ind på konkurrenterne uden at være perfekt

Galaxy Buds Pro er ikke billige, men du får både teknologisk og lydmæssigt noget af det bedste, der findes i prisklassen. Og så kan de oplades trådløst. Foto: Ekstra Bladet
Galaxy Buds Pro er ikke billige, men du får både teknologisk og lydmæssigt noget af det bedste, der findes i prisklassen. Og så kan de oplades trådløst. Foto: Ekstra Bladet

Galaxy Buds Pro

Øvelse gør mester.

Sådan er det også for Samsung, der de seneste år har forbedret sin serie af in-ear-hovedtelefoner kaldet Buds, der senest er blevet til Galaxy Buds Pro.

Nu skal man ikke som udgangspunkt lade sig imponere af techproducenter, der sender nye versioner af gamle modeller på markedet.

Men når man som Samsung har kombineret og forbedret noget af det, der gjorde de tidligere udgaver gode, er det værd at fejre.

Pr-foto Teknologi Samsungs hovedtelefon afsløret

Fin støjreduktion
Det er nemt at udpege lyden som det vigtigste, når man bedømmer en hovedtelefon. Og ja, lydoplevelsen betyder bestemt meget.

Heldigvis er lyden god med en flot balance mellem bas, diskant og mellemtoner. Som andre, der har anmeldt modellen, fremhæver, er Samsung tæt på at ramme plet, når referencen er Apple AirPods Pro og lignende gode, men dyre hovedtelefoner.

Lydoplevelse handler i dag også om støjreduktion, og enhedernes evne til at lukke støjen ude eller ind på de rigtige tidspunkter.

Også her er Samsung nået langt, men ikke med et helt så godt et resultat som de bedste i eller lidt over samme prisklasse. Her taler vi dog om, at djævelen ligger i detaljen.

Mange vil derfor opleve støjreduktionen som rigeligt, til de behov de har. Du får fred fra kollegerne og trafikken omkring dig, når du har brug for det.

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Støj kan også være ganske tæt på i form af en snorkende partner. Her hjælper Bose Sleepbuds II med at holde uønsket støj ude, mens der bliver skabt et mere beroligende lydbillede omkring brugeren. Men du kan hverken streame musik eller tage samtaler med dem. Pr-foto Teknologi Søvnløs? Sæt en prop i problemet

Sidder godt i ørerne
Lad os gå videre med et andet vigtigt kritikpunkt: komforten.

Igen virker det som om, at Samsung har fundet en god balance mellem for stor og for lille.

Jeg kan godt lide pasformen, som ganske vist kræver, at du øver dig lidt. Men bevægelsen, det kræver at sætte enhederne i, ligger hurtigt i håndleddet.

Her er alternativerne

Det stærkeste alternativ til Galaxy Buds Pro er Boses QuietComfort Earbuds, der ganske vist er godt 500 kroner dyrere, men også har en klart bedre lyd og lige så god støjreduktion.

En anden mulighed er Jabras Elite 75t eller 85t, der begge er gode.

Ligner et hit
Når hovedtelefonen først er på plads, kan du samtidig uden problemer bruge den i timevis. Der er ikke noget, der klemmer eller presser de forkerte steder.

Og det bliver som bekendt endnu bedre, hvis du bruger nogle minutter på at prøve, hvilken af de tre størrelser øredutter, der følger med i salgskassen, som passer til netop din fysiologi.

Min største anke mod nyheden fra Samsung er fortsat touchbetjeningen.

Jeg er mere til Jabras fysiske knapper. Men bortset fra det så ligner det her et hit.

Teknologi Leverer fed lyd uden støj

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen

0 kommentarer
Vis kommentarer