55 tommer, 4K og smart-tv-funktioner.
Lyder det dyrt?
Hvis dyrt for dig er mere end 10.000 kroner, så bestemt nej - for ugens testmodel TX-55CX680E fra Panasonic er i dag hastigt på vej ned under 7.000 kroners-mærket. Og fjernsynet bliver sikkert billigere de kommende måneder.
Test: Lumia 650 er Microsofts smukkeste telefon nogensinde
Forleden testede vi en anden 55 tommers model, men i 20.000 kroners-klassen. Med OLED-skærm og dertil hørende fantastisk billede.
Det gode spørgsmål, som flere kolleger nu stiller, er derfor: får man et tre gange så dårligt fjernsyn, hvis man i stedet investerer i denne model fra Panasonic?
Nej, er det klare svar.
OLED er naturligvis i en klasse for sig selv med virkeligt fremragende billeder.
Men både design, funktioner, delvist lyd og ikke mindst billedet er godt til prisen.
Krig om bredbånd: Frit valg skal flytte kunder fra YouSee og Stofa
Rimelig lyd - og ringe smart-tv
4K-billeder står flot på skærmen, der har en tynd kant og en elegant fod.
Modellen er god til at opskalere både kabel-tv-billeder og 1080i-billeder. Samlet giver det oplevelsen af et dyrere fjernsyn end 7.000 kroner.
Kigger man på bagsiden, bliver oplevelsen dog lidt mere plastikagtig.
Men det har ingen betydning i hverdagen, hvor den store skærm og det flotte billede har været en nydelse hver eneste dag af vores 14 dages test.
Test: Sonys budgettelefon har voksne ambitioner
Lyden er som ved andre tests, vi har lavet, en mere mixet oplevelse. Kan man holde den ud? Bestemt!
Ville vi investere i nogle eksterne højttalere for pengene, der bliver til overs op til 20.000 kroners-OLED-model-niveau? Bestemt!
Og så ville vi kaste penge efter en ekstern tv-boks, som fx Apple TV eller Google Chromecast.
Den indbyggede smart-tv-funktion, Firefox OS, i TX-55CX680E er nemlig en rædsel. Ikke direkte ubrugelig, men heller ingen særlig nydelse med de for få og for dårlige apps.
Ny tjeneste: Her er al streaming i Danmark
Dommen: En god referencemodel
55 tommer er efterhånden ved at være gennemsnitsmodellen, når danske forbrugere investerer i nyt fjernsyn.
Og med TX-55CX680E findes der nu en ganske god referencemodel.
Andre mærker som Samsung, LG, Sony og Philips kan også være med, når det gælder størrelse og prisklasse.
Men Panasonic er med sikkerhed et fint køb - og TX-55CX680E får en varm anbefaling herfra!
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.