Trumps mundkurv rammer også dig

NYHEDSANALYSE: De sociale medier har fejlet totalt, men får fortsat frit spil til at fejle

Trump udelukket fra Twitter pga. frygt for vold i USA.

Forestil dig at du besøger det lokale supermarked. Og allerede ved indgangen møder du en mand, der råber højt, mobber de andre kunder og nogle gange slår løs på dem med en kølle.

Men i stedet for at blive smidt væk inviteres han indenfor, hvor personalet giver ham en pistol og en megafon, så hans vanvid kan få endnu mere effekt.

Og når du forsøger at gå ind i butikken, bliver du bedt om at gå, fordi de ansatte ikke kan lide dit tøj, eller måden du kigger på.

Udover at have nået et personligt lavpunkt i målingerne er Trump den af de amerikanske præsidenter med den laveste gennemsnitlige opbakning i befolkningen historisk. (Arkivfoto.) Foto: Carlos Barria/Reuters Politik Trump får tæsk på sin sidste dag: Laveste opbakning

Algoritmer hjalp Trump
Situationen lyder vanvittig, men det er netop den tilstand, der hersker på store sociale medier.

For selvom deres ’butik’ nu har opdaget, at den rasende mand med køllen er Donald Trump – og om lidt ikke betyder meget på verdensscenen – så fortsætter de med at sortere efter pengepungen ved indgangen.

Det oplever danske netbrugere dagligt, når deres konto hos Facebook eller på Twitter uden begrundelse bliver lukket ned, fordi de har delt eller sagt noget, der ’har den forkerte farve’.

Og brugerne kan med rette føle sig dårligt behandlet, når en megaloman som Trump i årevis er blevet båret frem af velvillige algoritmer og en særbehandling, der i dag har tvunget det amerikanske demokrati helt i knæ.

Det er ikke et stort tab, at Trump mistede sin digitale megafon, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Problemet er snarere, at han nogensinde fik lov til husere på længe på de sociale medier, som er helt ude af kontrol. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Det er ikke et stort tab, at Trump mistede sin digitale megafon, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Problemet er snarere, at han nogensinde fik lov til husere på længe på de sociale medier, som er helt ude af kontrol. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
 

Lang vej igen
Der er naturligvis ingen grund til at græde over, at vanvittige mænd med alt for meget magt får en digital mundkurv.

Slet ikke når de allerede har alle muligheder for at blive hørt af verden, men naturligvis med risiko for at blive faktaprøvet og modsagt. Problemet er derimod den magt, som netop de sociale medier har taget over vores liv.

En magt, der først de seneste år er blevet udsat for politisk regulering og retslig prøvning, men fortsat i meget lille omfang i forhold til den ’frie leg’ med data og ytringer, som særligt Facebook er berygtet for. Der er med andre ord meget lang vej igen.

Stadig lukket ude

Når Donald Trump onsdag forlader Det Hvide Hus - uden at tage imod den kommende præsident Biden - bliver det med sin mundkurv intakt på Twitter og andre sociale medier, mens Facebook ikke har gjort udelukkelsen permanent.

'Trump Baby' kommer på museum i London, Storbritannien. Foto: Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix Samfund Omstridt Trump-ballon kommer på museum

Meningsløse likes
En begyndelse kunne være at erkende, at ytringsfrihed også handler om retten til at stille dem, der ytrer sig, til ansvar. Og stille klare krav og konsekvent straffe dem, der som Facebook og Twitter tjener penge på at gøre flammer til en brand.

Vi kunne også begynde hos os selv og vælge virkeligheden til. Den virkelighed, hvor fakta kræver viden og ikke bare endnu et meningsløst like.

Donald Trump har tirsdag sin sidste fulde arbejdsdag i Det Hvide Hus, inden Joe Biden onsdag overtager præsidentembedet. Der er tradition for, at USA's præsident bruger sin ret til at benåde og forkorte straffe for dømte borgere, kort tid inden han giver nøglerne til Det Hvide Hus videre. Arkivfoto: Sarah Silbiger/Reuters Politik Medier: Trump overvejer at benåde 100 på sin sidste dag

279 kommentarer
Vis kommentarer