Tv'et der går helt i sort

ANMELDELSE: Hvis man vil bruge sit fjernsyn til at spille på, er denne model fra LG et stærkt bud

Fjernsynet ser godt ud, men du skal være opmærksom på den flade fod, som gør det umuligt at sætte en soundbar foran dit tv, hvis der er meget lidt plads at give af. Pr-foto
Fjernsynet ser godt ud, men du skal være opmærksom på den flade fod, som gør det umuligt at sætte en soundbar foran dit tv, hvis der er meget lidt plads at give af. Pr-foto

LG OLED 55CX (6LA )

Det sker ikke sjældent, at venner eller kolleger kommer forbi mit nu virtuelle kontor for at få et godt råd om teknologi. Og i hvert fald hver anden gang handler det om et fjernsyn: Hvilken model skal jeg købe? Hvor stor skal skærmen være? Den må ikke være for dyr!

Mit standardsvar lyder: 55 tommer, du kommer langt for 3000 kroner og både Samsung, Sony og LG er oplagte kandidater at tjekke ud.

Ofte hælder min anbefaling mod netop Samsung, fordi deres 4K-modeller, som det naturligvis skal være, hurtigt kryber ned i pris. Og så har de et pænt udvalg af 4K-skærme, der fra begyndelsen ikke koster dig en formue.

De mindre udgaver af Nokias fjernsyn har denne flade fod med i salgskassen, mens modellerne fra 58 tommer og op til 75 tommer har mindre fødder i hver side, som kan være en udfordring for din soundbar. Foto: Nokia Teknologi Billigt 4K-tv imponerer

Når 3000 er for lidt
Jeg anerkender dog begrænsningen i det budget, jeg selv anser for at være fornuftigt for et fjernsyn.

For ved at lægge sig så lavt fraskriver man sig på forhånd særligt to ting: Det bedst mulige billede og den nyeste teknologi, der understøtter ditto lydanlæg med behov for fx en nyere HDMI-standard.

Derfor tester jeg i disse uger flere bud på 55 tommers modeller, hvor prisniveauet ligger noget højere i luftlaget lige under eller lige over 10.000 kroner, hvilket jeg personligt synes er mange penge at give for et fjernsyn.

I hvert fald hvis du alene jagter en monitor, der skal kunne vise Netflix, HBO Nordic og Disney+ i en acceptabel opløsning.

Er du derimod den, som går op i, at sort virkeligt er sort, eller bruger du dit fjernsyn til at spille på, ja, så overgiver jeg mig. For så skal der altså lidt flere penge på bordet.

Blot seks millimeter tynd er displayet. Pr-foto
Blot seks millimeter tynd er displayet. Pr-foto

Teknologi Stadig et flagskib

Klar kvalitetsforskel
Det gælder også vores første testmodel fra LG kaldet OLED 55CX.

Det er en særdeles populær model, hvis ikke den mest populære lige nu, når det gælder 55 tommers med OLED og den nyeste teknologi.

Efter vores 14 dage lange test erkender jeg blankt, at billedet og teknologien er klart bedre i end det 3000 kroners Samsung i samme størrelse, jeg selv har investeret i. Sådan skal det så også være.

Dermed ikke sagt at jeg nu hader mit Samsung-tv. Slet ikke.

Jeg synes stadig, at jeg får rigtigt meget for pengene i 4K HDR-modellen, som normalt indtager hæderspladsen i vores stue. Men med LG og deres OLED-alternativ kan jeg godt se forskellene.

Sådan ser bagsiden ud, hvor der er adgang til et veludstyret sortiment af porte. Pr-foto
Sådan ser bagsiden ud, hvor der er adgang til et veludstyret sortiment af porte. Pr-foto
 

Seks millimeter tynd
Således står det seks millimeter tynde display enormt flot og naturtro på alle tider af døgnet. Det naturtro billede vil måske i begyndelsen skuffe dem, der er vant til, at der er 'tryk på' både farver og lys i deres fabriksindstillede fjernsyn.

Men det er tydeligt, at LG har puttet både en skærm og digitale muskler ind i modellen, som gør det muligt at gengive tv- og film på den måde, som indholdet var tænkt at blive vist på.

Selvom fjernsynet er så tyndt, skal du dog sætte 4,7 centimeter af i dybden, da al elektronikken er placeret i den noget tykkere bund. Her kan du til gengæld glæde dig over adgang til fire HDMI-porte - en på bagsiden og tre i siden - der understøtter den nyeste og p.t. bedste standard.

Og det betyder noget, hvis du spiller på fjernsynet eller har brug for at styre et mere avanceret lydanlæg med hjælp fra eARC-standarden.

Displayet har også en ekstra funktion, når du bruger fjernsyn til spil. Med den rigtige spilkonsol og det rigtige spil understøttes 120 Hertz i billedopdatering, hvilket gør gengivelsen af bevægelser og farver meget mere præcise og dermed flottere i computerspillet.

Du skal beregne næsten fem centimeter i dybden til fjernsynet, selvom displayet er meget tyndt. Pr-foto
Du skal beregne næsten fem centimeter i dybden til fjernsynet, selvom displayet er meget tyndt. Pr-foto
 

Her er dommen
Nu må de kommende ugers test af andre 55 tommers tv i den lidt bedre klasse jo vise, hvor meget man får ekstra ved at betale så meget, som LG OLED 55CX koster.

Med denne model får du i som allerede fremhævet et virkeligt godt billede. De indbyggede højttalere er acceptable, men køb nogle eksterne højttalere alligevel. Og så er byggekvaliteten, fjernsynets hastighed og materialevalget helt i top.

Jeg vil ikke bruge mange ord på smarttv-delen, som hverken imponerer eller skuffer. Det er bare et smarttv, som de fleste allerede kender det, med et bredt udvalg af apps til at vise indhold fra Netflix, Disney+, Youtube og andre kendte tjenester.

Ved tidligere anmeldelser af LG-fjernsyn har fjernbetjeningen med den 'flyvende cursor' i øvrigt trukket ned. Det gør det også denne gang og er en medvirkende årsag til, at jeg blev ekstra glad for min Apple TV-boks.

Betjeningen af den er bare mere enkel, end hvad de fleste fjernsyn formår.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

71 kommentarer
Vis kommentarer