Tysk IT-messe sparket i gang med smarte ure, mobiltelefoner og GPS

IFA i Berlin er i gang - og her bliver kendte produkter liiiiiiige en smule bedre

Samsungs bud på et moderne, men klassisk smartwatch. PR-foto
Samsungs bud på et moderne, men klassisk smartwatch. PR-foto

Det er lidt som en fest, hvor gamle familiemedlemmer møder hinanden. Hvert år på dette tidspunkt åbnes den kæmpe IT-messe IFA i Berlin nemlig, hvor journalister og IT-folk strømmer til. Og vanen tro er torsdag derfor spækket med pressemøder, hvor firmaer som Samsung, Sony, Philips, TomTom og Huawei byder sig til.

Dagen bød dog ikke på store overraskelser, der i sig selv kan trække en artikel her på sitet. Derimod er der en masse produkter, som har fået et twist, er opgraderet eller malet over med nye farver.

Herunder kan du se de vigtigste lanceringer.

Huaweis nye Nova-serie. PR-foto
Huaweis nye Nova-serie. PR-foto
 

Huawei

Som ventet lancerede kinesiske Huawei deres bud på en mindre (kvinde)mobil kaldet Nova. Telefonen har fem tommers HD-display og findes i to modeller - af disse to kommer PLUS-modellen IKKE til Danmark.

Huawei Nova sælges fra slutningen af oktober til en pris på under 3.500 kroner. I øvrigt lanceres Huawei P9 også i to nye farve-nuancer: rød og blå.

MEREMOBIL.dk: Huawei Nova Plus kommer ikke til Danmark
Mobil.nu:
Huawei Nova er ny serie af mobiltelefoner - se hvad den kan!
Mobilsiden.dk:
Huawei Nova og Nova Plus - Pris og tilgængelighed

Sådan ser Xperia X Compact ud. PR-foto
Sådan ser Xperia X Compact ud. PR-foto

Sony

Xperia X-serien blev udvidet i dag med en 5,2 tommers vandafvisende model, Xperia XZ. Og en billigere kompakt udgave kaldet Xperia X Compact.

Prisen for den billige model er 3.499 kroner og lancering 14. september. 5.499 kroner koster XZ og kan købes fra 11. oktober.

MEREMOBIL.dk: Første kig på Sony Xperia XZ og X Performance
Mobil.nu:
Sony Xperia X Compact - Lille skærm og super kamera
Mobilsiden.dk:
Sony Xperia XZ og X Compact lanceret med ny kamerateknologi

Yoga 910. PR-foto
Yoga 910. PR-foto
 

 

Lenovo

Også på PC-fronten var der adskillige nyheder fra Lenovo.

Yoga-serien kommer nu som en Android Tablet kaldet Yoga Tab 3 Plus. Verdens tyndeste og letteste 2-in-1 tablet hedder Yoga Book 201 tablet. Der er også sparet på tykkelsen i den bærbare Yoga 910, ligesom den nye Miix 510 ligner en Microsoft Surface - nemlig en tablet med aftageligt tastatur.

Samsung Gear S3. PR-foto
Samsung Gear S3. PR-foto
 

Samsung

Ingen IT-messe uden et nyt smartwatch. Nyheden - Samsung Gear S3 - er et forsøg på at lave et elektronisk ur, der mest af alt minder om en solid, analog model. Uret findes både i en Classic og en Frontier (sports) udgave.

Batteritiden er ifølge Samsung op til fire dage - mens prisen for begge modeller er 3.499 kroner.

MEREMOBIL.dk: Samsung Gear S3 er præsenteret i to modeller – Classic og Frontier
Mobil.nu:
Samsung Gear S3 til både de aktive og dem der elsker klassiske ure
Mobilsiden.dk:
Samsung Gear S3 er officiel i varianterne Classic og Frontier

Philips første OLED-tv. PR-foto
Philips første OLED-tv. PR-foto
 

Philips

Firmaets første OLED-tv - 901F - er netop præsenteret i Berlin. 4K-fjernsynet, der er på 55 tommer, har indbygget 6.1-lyd, Ambilight og viser imponerende 2.250 billioner farver!

Pris: Godt 30.000 kroner.

 

TomTom

Nej, det hollandske GPS-firma er ikke dødt - trods indbygget GPS i mobiler og telefoner med større skærme, kom TomTom med adskillige nyheder i dag.

Blandt andet en række af sports- og aktivitets-ure med indbygget GPS. Og naturligvis også en opdateret udgaver af den klassiske GPS, TomTom Go.

Den opdaterede A9 - nu A9s. PR-foto
Den opdaterede A9 - nu A9s. PR-foto
 

HTC

Hvem sagde iPhone?

HTC One A9s har trods beskyldningen for at være en kopi nu intet at skamme sig over. Forgængeren - uden s - er nemlig en FREMRAGENDE telefon.

I Danmark bliver prisen 2.790 kroner for en telefon, der har 3 GB RAM og 32 GB indbygget hukommelse.

MEREMOBIL.dk: HTC One A9s – dansk pris og tilgængelighed
Mobil.nu:
HTC’s iPhone-klon snart klar i ny version – og vil ligne iPhone endnu mere!
Mobilsiden.dk:
HTC One A9s er officiel - Billigere og skrabet One A9

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag