Møder du dem også: medtrafikanter, der sender sms eller har mobilen op mod øret, mens de drøner afsted på motorvejen?
Jason Humphreys bor i Florida og oplever konstant sådan nogle bilister. Men han nøjes ikke med at kigge vredt efter de passerende biler - han stopper mobilsnakken.
Eller måske skal vi snarere skrive: stoppede. For Jasons løsning var så drastisk, at de lokale myndigheder satte en menneskejagt i gang.
Træt af mobilsnak: Sådan fik han alle til at holde mund
Satte mobildræber i bilen
Den vrede mand købte en kraftig elektronisk jammer, der lagde alle signaler omkring hans bil døde.
Jammeren, der var placeret under passagersædet, aktiverede Jason Humphreys, når han kørte rundt i sin Toyota Highlander.
Problemet er bare, at 'mobildræberen' også forhindrede politiet og redningsmandskab i at bruge deres radioudstyr. Og når en trafikant faktisk havde brug for at tilkalde hjælp, ødelagde jammeren signalet.
Nu tages Søren Pinds overvågningsnet i brug: Så meget gemmes om dig
Får kæmpe bøde
Efter en intens jagt på kilden til forstyrrelserne lykkedes det at fange Jason Humphreys, der nu er blevet præsenteret for sin endelige straf: en kontant bøde på 48.000 dollars - 320.000 danske kroner.
Han forklarer selv, at jammeren bare var et 'selvforsvar' mod mobilsnakkende trafikanter - ved at have den installeret kunne han beskytte sig selv mod, at de mistede koncentrationen og kørte ind i ham.
Sidder du fast i en bilkø: Her kan nødsporet tages i brug
—
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.