Zuckerbergs nikkedukke

NYHEDSANALYSE: Facebook har skabt en syltekrukke til at holde myndighederne ude - og en tidligere dansk statsminister er nu blevet en velbetalt del af den

Helle Thorning-Schmidt tog i denne uge en tur rundt til nøje udvalgte medier for at fortælle den positive historie om rådet, Facebook betaler hende for at være med i. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Helle Thorning-Schmidt tog i denne uge en tur rundt til nøje udvalgte medier for at fortælle den positive historie om rådet, Facebook betaler hende for at være med i. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Hvornår har du sidst hørt Helle Thorning-Schmidt kæmpe for ytringsfriheden på Facebook? Forlangt, at det sociale netværk skal stå til ansvar som andre medier for det indhold, de spreder til milliarder af mennesker?

Slået i bordet som statsminister og forlangt, at techgiganter som Facebook betaler fair skat, og kæmpet med sine kolleger i EU for, at det kommer til at ske?

Eller bare været oprigtigt engageret i, hvad forretningen Facebook har gjort af uoprettelig skade på verdens demokratier?

Virtual reality på vej mod kirkegården

Officiel staffage
Da hun forleden blev præsenteret som et af topmedlemmerne af Facebooks såkaldte Oversight Board, var der intet af ovenstående, som kunne huskes, da det aldrig for alvor er sket.

Derimod er hendes fremmeste kvalitet åbenlyst, at hun legitimerer den syltekrukke, som Facebook med genialt spin og 895 millioner kroner nu har opbygget med Helle Thorning-Schmidt og foreløbigt 19 andre som staffage.

Og naturligvis, at hun har dybe rødder i 'magtmaskinerne' i både Danmark, UK og EU, herunder som tidligere chef for Facebooks onde ånd, Margrethe Vestager.

Officielt er målet med rådet, som er en slags Højesteret hos Facebook, at beslutte, hvilket indhold der er tilladt eller forbudt på Facebook og Instagram.

Reelt er Oversight Board en nem genvej for Facebook til nu at kortslutte de myndigheder og politikere verden over, der burde udføre det arbejde, som Helle Thorning-Schmidt ganske udemokratisk er blevet bedt om at udføre mod en uden tvivl pæn hyre.

Kvinde bag falsk muslimvideo på Facebook: - Rygende satire

Hemmelig løn
Hvor meget hun og de andre medlemmer bliver smurt med, har Ekstra Bladet og andre medier forgæves forsøgt at få oplyst. Men både Facebook og dets nye råd afviste så sent som tirsdag i denne uge at fortælle, hvad løn og andre goder er.

Det har nu ført til et krav fra flere britiske parlamentsmedlemmer om, at der åbnes op. De vil vide, hvad medlemmerne får.

Medie: Hun får millioner

Ifølge Finans onsdag ligger svaret på Helles honorar dybt begravet i det regelsæt, som er lavet for rådets arbejde: fire millioner kroner får den tidligere statsminister samlet for sin ulejlighed de kommende tre år, skriver avisen.

Et tjek af dokumentet beskriver imidlertid personerne - som aflønnes med de 1,3 millioner kroner om året - som 'Individual Trustees', der har en mere administrativ rolle i en amerikansk fond.

Beløbet giver dog et fingerpeg om, hvor høj aflønningen i fonden er, selvom Facebook og fonden altså fortsat intet vil sige om lønniveauet.

Helle Thorning-Schmidt afviser over for Finans at kommentere sit honorar, men forklarer, at 'niveauet svarer til tillidsposterne i techbranchen.'

Udover løn dækker fonden også rejser og andre rimelige udgifter, fremgår det af dokumentet.

SENESTE: Finans har nu trukket historien tilbage

Mark bestemmer alt
Et andet spørgsmål er, hvem der modsat Helle har sagt nej til at være Mark Zuckerbergs velbetalte nikkedukke. Heller ikke det ønsker Facebook at fortælle.

Vi ved med andre ord ikke noget om, hvem der har fundet Facebooks og Zuckerbergs råd for let.

Uanset hvor uafhængigt Facebooks nye ' Højesteret' ender med at blive, afhænger dets succes dog i sidste ende af magten, som kun en har: Mark Zuckerberg.

Hvor er kritikerne?

Det er svært at spotte ægte kritikere eller folk, der har viden og magt nok til at kortslutte Facebooks maskineri, i det nye råd.

En af de oplagte kandidater, Kara Swisher, skriver i New York Times: Der er ingen medlemmer, som lider under Facebook.

Hvad burde Helle have gjort?

Misbruger avis til digitalt fup

Hvad tror du, at rådet ændrer?