Tidal kommer til Danmark

Tidal er nu blevet rullet ud i Danmark

Tidal blev lanceret i oktober 2014 som en international version af WiMP HiFi, som giver streaming af musik i helt tabsfri kvalitet. (Foto: AP)
Tidal blev lanceret i oktober 2014 som en international version af WiMP HiFi, som giver streaming af musik i helt tabsfri kvalitet. (Foto: AP)
Følg Teknologi

Opdateret 24. februar kl. 14.05: Denne artikel er korrigeret på grund af faktuelle fejl omkring lanceringstidspunktet i Danmark.

Den norske musiktjeneste WiMP, som vi kender herhjemme i Danmark, står bag tjenesten Tidal.

Tidal blev lanceret i oktober 2014 som en international version af WiMP HiFi, som giver streaming af musik i helt tabsfri kvalitet. Altså ægte cd-kvalitet.

Læs også: Forbrugerne synes ikke, smart-ure er smarte

I dag lanceres Tidal også i Danmark. Tjenesten vil tilbyde integration med over 30 hardwareproducenter og kommer desuden med et nyt og eksklusivt koncerttilbud til sine brugere. Tjenesten er ligesom WiMP reklamefri og koster 199 kroner om måneden.

– Tidal har fået en helt vanvittig modtagelse af den internationale presse, kunstnere og lydudstyrs-producenter. Vi har også oplevet, at mange danskere har ønsket at prøve tjenesten, siger Sveinung Rindal, redaktør af både WiMP og Tidal, i en pressemeddelelse.

WiMP har siden starten i 2010 fokuseret på redaktionelt, lokalt indhold og har en målsætning om, at mindst halvdelen af den musik, som promoveres skal være lokal.

Tidal og WiMP skal køre sideløbende
Tidal lanceres som en separat streamingtjeneste, med eget abonnement, men WiMP og Tidal deler dog det samme katalog af titler på mere end 25 millioner sange i hi-fi-kvalitet, 75.000 musikvideoer i HD-kvalitet, samt artikler og interviews skrevet af erfarne musikjournalister.

Opkøbt af Jay-Z
Selv om de to varemærker angiveligt kommer til at eksistere parallelt, er det dog spørgsmålet, om det er første skridt på vejen mod en udfasning af WiMP til fordel for Tidal.

Læs også: Skarp laserprojektor fra Panasonic

Rygtebørsen melder, at rapperen Jay-Z vil købe WiMP. Og det vil have været helt forståeligt, hvis han mener, det oprindelige navn på tjenesten virker lidt for sølle.

Ordet ‘wimp’ betyder nemlig skvat på på amerikansk, mens ‘tidal’ bedst oversættes med tidevandsbølge …

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.