YouSee vrider igen armen om på tv-kunderne

Nogle YouSee-kunder oplever markant højere prisstigninger på tv-pakkerne fra årsskiftet

Nogle tv-kunder hos YouSee kan se frem til prisstigninger på op til 69 kroner om måneden fra 1. januar 2022 (Foto: Ritzau Scanpix)
Nogle tv-kunder hos YouSee kan se frem til prisstigninger på op til 69 kroner om måneden fra 1. januar 2022 (Foto: Ritzau Scanpix)
Følg Teknologi

YouSee vrider endnu engang armen om på tv-kunderne, så låsegrebet giver adgang til pengepungen i baglommen.

I august skrev vi, på basis af oplysninger fra tv-distributøren, at tv-pakkerne fra 2022 ville stige med mellem 10 og 50 kroner om måneden. Nu viser det sig, at den udmelding ikke holder.

Nichesitet Flatpanels.dk er kommet i besiddelse varslingsbreve, som YouSee sender ud til kunderne. Her fremgår prisstigninger på op til 69 kroner om måneden - eller 828 kroner for et år.

Yderligere skal kunderne forvente prisstigninger på tilvalgsprodukter, skriver Flatpanels.dk.

Der sker dog også positive ting for kunderne. Som noget nyt inkluderer fuldpakken adgang til Viaplay-tjenesten.

Artiklen fortsætter herunder...

YouSee har nu under 1 mio. tv-kunder

Efter 5,5 år med uafbrudt kundetab har YouSee nu mindre end en million tv-kunder. I regnskabet fra TDC Group, der er udsendt i november 2021, kan man se, at antallet af tv-kunder er faldet med 12.000 til 994.000.

Koncernen står bag YouSee, Telmore, Fullrate, Hiper, Eesy og netværk inden for mobil, fiber, fastnet og kabel-tv.

Selv om antallet af tv-kunder er faldet, har TDC dog samlet set haft fremgang i resultaterne i tredje kvartal.

Omsætningen er steget 0,3 procent til fire milliarder kroner, hvilket blandt andet skyldes højere omsætning på mobiltelefoni.

Læs mere om YouSee's nedtur her.

YouSee: Det er de andre
YouSee kaster aben videre til bolig- og antenneforeningerne.

Den tidligere mængderabat som er opnået gennem en bolig- eller antenneforening, ændres fra årsskiftet, skriver Flatpanels.dk.

- 'I en række bolig- og antenneforeninger kan prisstigningerne se lidt anderledes ud, da de justerer prisen på tv-pakker ud fra deres individuelle prissætning,' siger pressechef i Nudday, der ejer YouSee, Mai-britt Noe, til mediet.

I den oprindelige udmelding om prisstigningerne skrev YouSee, at det berørte 80 procent af kunderne. De seneste priser viser, at YouSee tager ekstra godt ved hos de sidste 20 procent.

Der er derfor rigtig god grund til at nærlæse den varsling, som YouSee sender ud, inden man beslutter om det er tid til at prøve en anden udbyder.

Derfor bliver det dyrere
Årsagen til de forhøjede priser er, at rettighederne til kanalerne er steget fra tv-stationernes side, har YouSee tidligere fortalt til Ekstra Bladet. Særligt sport er hårdt ramt. En række sportsbegivenheder er steget med flere hundrede procent.

- Når vi forhandler aftaler på plads med indholdsudbydere, er vi meget bevidste om, at vi forhandler på vegne af vores kunder og gør alt, hvad vi kan, for at sikre en god balance mellem omkostninger og det bedste indhold, fortalte direktør i YouSee, Christian Morgan.

Du kan læse mere om prisudviklingen på sport her.

Konkurrenten Waoo foretager også ændringer i priser og pakker fra januar. Her er tilgangen dog lidt anderledes, da Waoo har taget et opgør med sportskanalerne. Stofa og Norlys, tidligere Boxer, oplyser, at de holder priserne i ro.

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen

Ekstra Bladet har lavet en stor guide, hvor du kan blive meget klogere på, hvordan du streamer billigst.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?